Find mere om:
klassiske plader | musik.guide.dk

klassiske plader

Der er noget fascinerende ved koncertoptagelser. De viser ofte en sammenhæng med selve fortolkningerne, som gavner helheden. F.eks. en cd, som indeholder en hel sonateaften med violinisten Nathan Milstein.


Koncerten er fra Salzburg Festspillene i 1963, og er sammensat på en måde, ingen ville gøre det i dag: Først en sonate af Vivaldi, akkompagneret på flygel (af Walter Klien), absolut uden hensyn til barokspillestil. Så en solosonate af Bach og derefter en lille sonate af Mozart, efterfulgt af en stor sonate af Brahms.

To ekstranumre afslutter en frejdig koncert, der bygger på Milsteins usvigelige musikerskab og hans kæmpe selvtillid. Han var en fyrstelig violinist.

Optagelsen er i mono, men har atmosfære og en rimelig lydkvalitet. Hovedpersonen er i absolut topform (Orfeo C 743 071 B).

Bach på nye måder
Barokbevægelsen har sine egne stjerner, men barokbølgen er skvulpet grundigt over på de fleste ikke-specialister. Hollandske Janine Jansen viser sin indsigt i barokmusikken på en cd, hvor hun spiller Bachs to- og trestemmige Inventioner som duetter og trioer.

Bachs små øvelsesstykker for cembalo bliver her til den rene leg og skønhed. Det er faktisk en befrielse at høre. Jansen spiller sammen med bratschisten Maxim Rysanov og den svenske celloprofessor Thorleif Thedéen.

Mellem de to- og trestemmige stykker spiller Jansen alene Bachs Partita nr. 2, den med den store Chaconne. Hun besidder en suveræn blanding af friskhed og intellekt (Decca 475 9081).

De hollandske barokmusikeres høje niveau kan man også møde på en ny indspilning af Bachs Johannespassion. Ankermanden er tenoren Nico van der Meel, som både dirigerer og synger evangelistens parti. Det er nemmere på plade end i virkeligheden!

Orkestret er det velsmurte ensemble Concerto d'Amsterdam. Blandt de hollandske solister stjæler Nico van der Meel selv billedet med sin meget specielle og lyse tenor, som dog passer fint til opførelsens intime format.

Bach opførte Johannespassionen fire gange i sit liv, og hver gang lavede han om på værket. Van der Meel har valgt den 2. version fra 1725. Forskellen i forhold til den ”almindelige” udgave (som er en hybrid, Bach aldrig selv opførte) er, at åbningskoret og slutkoret er anderledes, og at Bach har tilføjet tre fremragende arier. En overbevisende og interessant cd (Quintone).

Fiktive barokværker
Barokkens komponister var ikke sarte med at genbruge deres egen - og andres - musik. Et eksempel er Händels opera ”Giove in Argo” (”Jupiter i Argos”) fra 1739, som genbruger gamle arier til en ny libretto.

Händel lånte også to arier af den italienske komponist Francesco Araja.

Ensemblet Concert Royal Köln og et hold af tyske sangere har lavet denne førsteindspilning af operaen. De stod også for den første sceniske opførelse, der fandt sted i 2006.

Handlingen udspiller sig mellem guder og godtfolk i Grækenland. I rollen som nymfen Calisto hører man den danske sopran Lisa Tjalve, der arbejder meget i Tyskland. Sangerne er unge - nogle meget unge - men de fleste har god stilfornemmelse, og orkestret er fint. Det er dog ikke en cd, der får blodet til at koge (Musicaphon M 56891).

Et helt fiktivt barokværk er cd'en med et ”Requiem for Cervantes”. Det er en dødsmesse, sammensat af spansk kirkemusik fra begyndelsen af 1600-tallet. Mateo Romero har skrevet det meste, men hverken han eller de to øvrige, Ruimonte og Velasco, er blandt de største navne fra musikhistorien.

Man ved ikke noget om Cervantes' begravelse, så det er med benyttelse af den kunstneriske frihed, at de to kor, La Grande Chapelle og Schola Antiqua, kalder cd'en for ”Requiem for Cervantes”.

Indspilningen er en komplet liturgi inkl. gregoriansk sang og er delikat udført under ledelse af dirigenten Angel Recasens (Lauda LAU002).

Russisk og ungarsk
Fra Rusland kommer en ny og usædvanlig opera af Rodion Shchedrin, en af de sidste store komponister fra Sovjettiden. ”Boyarina Morozova” er et timelangt værk med koret i centrum. Der er ikke noget orkester, kun slagtøj og en enkelt trompet.

Operaen handler om den ædle Feodosia Morozoa, Ruslands rigeste kvinde, som var en hovedperson i det ortodokse religionsopgør i 1600-tallet. Hun hørte til de ”gammeltroende” og blev fornedret, tortureret og til sidst sultet ihjel for sin tro.

76-årige Rodion Shchedrin har ikke mistet sin saft og kraft. Hans opera er asketisk, men rå musik, der på en original måde bruger koret som orkester. Optagelsen er lavet live ved uropførelsen i Moskva for to år siden (Wergo 6700 2).

Sidste cd i denne omgang er en overlegen indspilning af Kodálys ”Háry János”-suite. Det ungarske RSO dirigeres af en yderst veloplagt Adam Fischer, herhjemme kendt som chefdirigent for DR Radiounderholdningsorkestret.

Det er simpelthen en ren fornøjelse at høre ham få musikken til at leve og swinge. Han er en fræk og morsom musiker, der tydeligvis har Kodálys musik som modersmål.

Cd'en rummer også to af Kodálys største orkesterværker, tonedigtet ”Sommeraften” og de såkaldte ”Påfugle-variationer” over en ungarsk folkemelodi (BMC CD141).

kultur@jp.dk

Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...