Et ukendt Mozart-mesterværk

Mozarts opera ”Idomeneo” blev uropført i München i 1781, men der skulle gå mere end 200 år, før den blev opført i København første gang den 20. december 1997.

Og denne efter Mozarts egen og mange andres mening bedste opera får på fredag den 5. februar premiere med Den Jyske Opera i Klaus Hoffmeyers nye iscenesættelse.

For Klaus Hoffmeyer, Danmarks måske mest erfarne sceneinstruktør, har det været en ønskeopgave at iscenesætte en Mozart-opera, som kun de færreste tilskuere kender.

Kendte den ikke

»Jeg kendte heller ikke ”Idomeneo”, før Giordano Bellincampi, Den Jyske Operas chef, spurgte, om jeg ville instruere den. Men nu mener jeg faktisk, at det er Mozarts bedste opera,« siger Klaus Hoffmeyer.

Operaen foregår i den græske oldtids sagnverden.

Idomeneo, kongen af Kreta, vender hjem efter krigen mod Troja. Som andre i samme situation kommer han med sit skib ud i et voldsomt uvejr - og for at undgå forlis og død på havet aftaler han med havguden Poseidon, at han skal myrde den første, han møder, når han kommer til land, som offer til Poseidon.

Den første, han møder på stranden, er imidlertid hans egen søn, Idamante. Og Idomeneo gør nu alt for at undgå at dræbe sin søn. Sagen kompliceres yderligere ved, at Idamante har forelsket sig dybt i den trojanske prinsesse Ilia, som er krigsfange på Kreta.

Den har det hele

»Her er det hele, der skal til en opera: eventyr og realisme og stærke følelser,« fastslår Klaus Hoffmeyer.

Han pointerer, at handlingen ikke går stærkt:

»Det er meget langt fra nutidens action-stykker. Men når stykkets handling næsten er ved at gå i stå, er der store følelser, der skaber bevægelse. Vi ser ind i personerne, og det er her, stykket lever,« siger han.

Ved en prøve på ”Idomeneo” kan man føle sig forledt til at tro, at det er et moderne stykke om en krig i Mellemøsten. Sangerne er i camouflagedragter, og nogle står med maskinpistoler.

Ingen plisseret nederdel...

»Vi ved ikke rigtigt, hvordan oldtidens græske krigere så ud. Da jeg var dreng og ung, optrådte græske og romerske soldater på scenen altid i plisseret nederdel. Det ser fjollet ud.«

»Og det gør ikke noget, hvis publikum kommer til at tænke på, at Danmark er i krig. Hvis der er nogen blandt tilskuerne, der får den tanke, at Ilia kunne være en afghansk prinsesse og Idamente en amerikansk general, gør det heller ikke noget. Følelserne er de samme, og de er reelle nok,« fastslår Klaus Hoffmeyer.

Følger libretto fra 1781

Han har imidlertid ikke moderniseret stykket som sådan. Det følger librettoen fra 1781.

Og Idamente, der ved førsteopførelsen blev sunget af en kastratsanger, synges af en kvinde - en bukserolle i operasproget.

»Fem år efter uropførelsen lavede Mozart en ny version, hvor Idamente blev sunget af en tenor. Jeg havde faktisk først tænkt mig, at det var den version, vi skulle opføre. Umiddelbart ville det også gøre mit arbejde som instruktør meget enklere.«

»Men de to, der alternerer i rollen, Signe Asmussen og Andrea Pellegrini, er uimodståeligt charmerende, ud over at de synger så godt, og jeg synes, at det giver noget ekstra pikant, at rollen synges af kvinder,« siger Klaus Hoffmeyer.

Rollebesætningen

Han morer sig lidt over rollebesætningen, hvor Idomeneo bliver sunget af den 33-årige David Danholt. Mozart skrev partiet til Anton Raaff, der var 66 år og ikke længere havde fuld stemmestyrke.

Læs også: Tenoren skal ældes på scenen

»Alder og køn er mikset godt i denne opera, men det fungerer perfekt. Og det håber jeg, at publikum kan mærke. Hvis der er nogen blandt publikum, der ikke umiddelbart kan gennemskue, hvem der er hvem, må de tage fantasien til hjælp.«

Overtekster hjælper

Klaus Hoffmeyer ved godt, at mange opera-tilskuere faktisk kun kommer for musikken og sangen - og knap kender handlingen i operaen, der opføres foran dem.

»Før i tiden var der formodentlig en del, der ikke vidste, hvor man præcist var i handlingen, hvis man spurgte dem midt i det hele. Men det er ændret i dag, hvor der er overtekster over scenen. Det gør, at publikum har en langt større mulighed for at følge handlingen,« siger han.

En fornøjelse

Klaus Hoffmeyer synes, at det er en fornøjelse at sætte et ældre værk op, som kun få kender. Han mener, at Idomeneo er skelsættende i Mozarts produktion.

»Han var 25 år, da han skrev den. Da var han åbenbart mentalt færdig med at være vidunderbarn, og ”Idomeneo” er en alvorlig opera, der har dæmoniske sider, som vi kender fra d-molklaverkoncerten og fra hans ”Requiem”,« siger Klaus Hoffmeyer, der citerer dele af librettoen med stof til eftertanke.

Flot og modigt

Han kan ikke skjule, at han synes, det er både flot og modigt af Den Jyske Opera at sætte to i Danmark stort set ukendte mesterværker op i samme sæson. Efter sommerferien opførtes Puccinis ”Pigen fra Vesten”, som aldrig tidligere har været spillet i Danmark - og nu kommer ”Idomeneo”, der kun har været opført én gang tidligere her i landet.

»Det er flot og dristigt. Og jeg håber, at operapublikummet sætter pris på det,« siger han.

»Jeg har overhovedet ingen premiere-nerver. Hvis jeg havde været 10 år yngre, ville jeg måske være nervøs, men det er jeg ikke nu,« siger han.

Kunne være god afslutning

Klaus Hoffmeyer er 71 år.

»Hvis jeg ikke får flere instruktøropgaver, er ”Idomeneo” en fin afslutning på karrieren. Jeg har jo ikke noget, jeg absolut skal nå. Da jeg var ung, var der så meget, jeg gerne ville fortælle publikum, men det har jeg fået lov til.«

»Og telefonen kimer da heller ikke så meget, som den gjorde, da jeg var yngre.«