Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Torsdagskoncert (DR Koncerthuset) | musik.guide.dk

Torsdagskoncert (DR Koncerthuset)

<p> DR SymfoniOrkestret forvandlede årets første Torsdagskoncert til en fest &ndash; med lyrisk Beethoven og ekspressiv Elgar. </p>

Torsdagskoncert.

Torsdag d. 7. januar kl. 19.30. DR Koncerthuset, Studie 1 og DR P2. Koncerten genudsendes fredag kl. 16 og søndag kl. 9 på DR Klassisk, samt søndag kl. 13 på P2.

DR SYMFONIORKESTRET

Solist: Herbert Schuch, klaver. Dirigent: Michael Schønwandt.

Så man bort fra dem, der kom dryssende for sent ind i koncertsalen og forstyrrede solisten. Fra de ringende mobiler under koncerten. Og fra publikums aggressive januarhoste, som til tider var ved at kvæle musikkens stille passager – så var årets første Torsdagskoncert i DR Koncerthuset en ren fryd.

Aftenens solist, den rumænsk-tyske pianist Herbert Schuch, gik direkte på podiet med Beethovens Klaverkoncert nr. 5, op. 73 – den med tilnavnet Kejserkoncerten. Schuch er lidt af en magiker ved tangenterne.

For seks år siden vandt han tre internationale klaverkonkurrencer i rap. Det blev hans adgangsbillet til de store europæiske koncerthuse. Han har sågar spillet i Musikverein i Wien, og torsdag aften sad han så ved flygelet foran DR SymfoniOrkestret.

Virkede lidt stiv

I koncertens store, åbne intro virkede Herbert Schuch lidt stiv, lidt distanceret fra orkestret og lukket inde i sin egen solistboble. Trods sine 30 år så minder han med sin spinkle krop og sit lidt blege, indadvendte ansigtsudtryk om en genert teenager.

Men han forvandlede sig heldigvis hurtigt: I takt med, at Schuch løsnede op og blev mere udadvendt, blev samspillet med orkestret både tættere og mere intenst. Dirigenten - den allestedsopmærksomme Michael Schønwandt – lod orkestret lytte og vente. Og Schuchs spil blev mere lyrisk, mere legende. Han forsøgte virkelig at gøre sig fri, selv om stilen under hele koncerten var til den pæne, velfriserede side.

Overraskende overgang

Den overraskende overgang fra den blide adagio-andensats til den sprudlende finale underspillede Schuch så listigt, at man måtte læne sig frem i sædet for at få hver lille, sart nuance med.

Finalen rejste sig i et sprudlende, rytmisk energibrus, og Schuch printede her hver tone perfekt ud i alle hjørner af salen med sit klare, præcise anslag. Sirligt rundede han hver frase af og dvælede længe på udvalgte toner.

Sin sans for at forene klang og form understregede han i sit ekstranummer: Beethovens Bagatelle op. 126 lod han tindre og danse som lysende snekrystaller mellem fingrene.

Præstationsangst

Engelske Edward Elgar led af præstationsangst over for sit symfoniske forbillede, Ludvig van Beethoven. Med sin Symfoni nr. 9 havde Beethoven fortalt alt, følte både Elgar og andre komponister.

Som 50-årig kastede Elgar sig endelig ud i genren – og godt for det: Hans ukendte Symfoni nr. 1 i As-dur er nemlig et melodiøst mesterværk.

Det mærkede man i DR SymfoniOrkestrets og Michael Schønwandts gnistrende, grundbegejstrede fortolkning.

Stramt lod Schønwandt den pompøse intromelodi spadsere frem i et fjedrende flow. Hver melodistump, hver lille, ubetydelige instrumentale indsats gav mening på det samlede klangfoto.

Præcis og klar

I det enorme orkesterbillede stod hver detalje præcis og klar – fra basklarinettens alvor og oboens melankoli til hornenes kald og harpernes små, sprøde solstråleglimt.

Denne koncert blev en gennemført, flot og formfuldendt start på et nyt symfonisk koncertår.

Anmeldelse: DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncert (DR Koncerthuset)

18-05-2012: Italienske Enrico Dindo manede sjæleætsende ondskab og stille gru frem i Sjostakovitjs Cellokoncert nr. 2. Læs artikel

Anmeldelse: DR SymfoniOrkestret (DR Koncerthuset, Studie 1)

25-09-2009: Den franske pianist Jean-Yves Thibaudet lagde rå fysik og inderlig følelse i Franz Listzs Klaverkoncert nr. 2.

Læs artikel

Anmeldelse: Bernard Herrmann: Moby Dick

07-10-2011: Det er 160 år siden, at Herman Melville sendte den gale Kaptajn Ahab til søs efter Moby Dick. Læs artikel

Anmeldelse: Sjællands Symfoniorkester (Tivolis Koncertsal)

02-02-2012: Tændt tysk pianist og veloplagt orkester serverede glødende Brahms-toner i Tivoli. Læs artikel

Anmeldelse: Mozart: Sinfonia Concertante

06-01-2012: Abbado holder her Mozart i stramme tøjler sammen med sine italienske Mozart-specialister og en håndfuld træblæsere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...