Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Vivica Genaux (Tivolis Koncertsal) | musik.guide.dk

Vivica Genaux (Tivolis Koncertsal)

Mezzosopranen Vivica Genaux er en af disse års store bannerførere for barokopera.

Klassisk koncert

Tivolis Koncertsal:

VIVICA GENAUX

Med Concerto Köln

Obosolist Benoit Laurent

Tirsdag aften

Copenhagen Opera Festival, der løber frem til den 4. august, er først og fremmest helliget fri luft og alternative spillesteder. Men en håndfuld koncerter i Tivolis Koncertsal er også hægtet på festivalen (eller omvendt), og ved den første tirsdag aften gjaldt det barokopera.

Den indtil for ikke meget mere end en generation siden glemte musik er den amerikanske mezzosopran Vivica Genaux en af disse års store bannerførere for. Ved koncerten i Tivoli gjaldt det navnlig brede, lyriske arier af Händel og den lidt yngre Johann Adolph Hasse, begge tyskere, der først i 1700-tallet blev uddannet i Italien (Hasse tog hjem igen, Händel videre til England).

Stor udstråling


Ikke blot forstår Genaux sig på en ubesværet linjeføring og på at holde spændingen ved lige i den til tider ikke så lidt omstændelige musik. Med sin store spændvidde fra en ualmindelig dramatisk dybde og opefter samt en mindst lige så stor udstråling, mestrer hun også at få ud over scenekanten, hvor meget lidenskab og til tider blodigt drama, der er i de på overfladen så formaliserede arier.

Hendes fem arier og to ekstranumre (det sidste en velkommen lille knaldperle af Vivaldi) var dog kun godt halvdelen af koncerten. Eller rettere sagt, grundlæggende var hun solist med ensemblet Concerto Köln, der derudover spillede instrumentalmusik af Dall'Abaco, Vivaldi og Händel (uddrag af ”Water Music”).

Orkestrets mavetryk


Det var virkelig fermt. Det dirigentløse orkester passerede sidste år sit 25-års jubilæum, Benoit Laurent var en eminent solist i Vivaldis obokoncert i C-dur, og deres tætte, gennemarbejdede energiske spil var en fornøjelse (men hvornår holder barokorkestre op med det der mavetryk, hvor tonerne sættes an og så presses kraftigere?).

Omvendt meldte der sig undervejs også et spørgsmål, som man nok skal være en meget hårdkogt baroknørd for ikke en gang imellem at stille sig.

Nemlig, om der om 300 år vil sidde folk i koncertsale og lytte andægtigt til gennemforskede, så vidt muligt historisk korrekte fremførelser af vores dages glatte elevatormuzak, der jo ofte lige så lidt som den instrumentale barokmusik er skabt til at blive opfattet som kunst?

Anmeldelse: Lawrence Brownlee og Tivolis Symfoniorkester (Tivolis Koncertsal)

24-06-2011: Den amerikanske tenor Lawrence Brownlee omdannede Tivolis Koncertsal til sydende italiensk operahus. Læs artikel

Anmeldelse: Joseph Calleja (Koncertsalen, Tivoli)

27-05-2012: Maltesiske Joseph Calleja væltede med verdens varmeste tenorstemme Tivoli i et virilt brus af franske og italienske operaarier. Læs artikel

Jonas Kaufmann og Helmut Deutsch (Tivolis Koncertsal)

02-08-2011: Jonas Kaufmann fik alle stemmens facetter frem i Schuberts sangcyklus, ”Die schöne Müllerin”. Læs artikel

Anmeldelse: Cecilia Bartoli (Symfonisk Sal Aarhus)

14-05-2011: Formidabel koncert med den italienske mezzosopran Cecilia Bartoli. Læs artikel

Anmeldelse: Danielle de Niese (DR Koncerthuset Studie 1)

01-02-2011: Verdenssopranen Danielle de Niese med den funklende klang og det blændende ydre boltrede sig i både barok, Mozart-arier og musical. Det hele lød bare lidt ens. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...