Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Ariadne på Naxos (Operaen på Holmen) | musik.guide.dk

Ariadne på Naxos (Operaen på Holmen)

<p> Eminente sopranpræstationer får Strau&szlig;&rsquo; opera &quot;Ariadne på Naxos&quot; til at gnistre og lyse af intensitet. </p>

Operaen på Holmen. Ariadne på Naxos af Richard Strauß. Tekst af Hugo von Hofmannstal. Premiere søndag d. 15. nov. Spiller frem til d. 11. dec.

Den Kongelieg Opera.

DIrigent: Friedemann Layer. Ariadne: Ann Petersen. Bacchus: Johnny van Hall. Komponisten: Ruxandra Donose. Zerbinetta: Jane Archibal. Harlekin: Palle Knudsen. Brighella: Bengt-Ola Morgny. Scaramuccio: Peter Lodal. Truffaldino: Ludvig Lindström. Hushovmesteren: Magnus Vigilius. Musiklæreren: Sten byriel. Dansemesteren : Gert Hening-Jensen. Najade: Linda Johnson. Dryade: Josefine Andersson. Ekko: Camilla Stenhoff Vist. Dansere fra Pantomimeteatret. Iscenesættelse: Robert Carsen. Scenografi: Peter Pabst. Lysdesign: Manfred Voss. Koreografi: Marco Santi.

Skal man gå rundt resten sit liv og sørge over den fyr, man er blevet forladt af? Eller bør man leve i nuet og kaste sig ud i det orgie af elskere, der omringer én? Spørgsmålet svæver mellem de to kvindelige hovedpersoner - alvorlige Ariadne og iltre Zerbinetta - i Richard Strauß’ opera "Ariadne på Naxos".

Svaret er komplekst - og naturligvis også op til den enkeltes personlighed og temperament. Det understreger canadiske Robert Carsen i sin spektakulære sceniske opsætning. Her leger han med lys og mørke. Symbolsk – næsten filmisk – lader han lyset fade ud, farves, blive kraftigt og til sidst helt blændende. Selv ned over publikum. Han varierer de rumlige effekter ved at lade de nøgne flader indsnævres og udvides i takt med personernes skiftende sindsstemninger. De mange sangere bevæger sig i salen. Behændigt smutter de rundt i Operarummet: På scenen, blandt publikum – og helt ind på stolerækkerne.

Det godt to timer lange operadrama er opdelt i et forspil og selve operaens ene akt – uden pause imellem.

Operaen handler netop om at skrive en opera: I forspillet følger vi en komponist i bukser og jakke – smukt og lyrisk sunget og spillet af den rumænskfødte mezzosopran Ruxandra Donose. Mens komponisten lægger sidste hånd på sin alvorlige opera, Ariadne på Naxos, annoncerer hushovmesteren – veldramatiseret af Magnus Vigilius - at en spøjs dansekomedie skal opføres samtidigt. Komponisten bliver, forståeligt nok, ude af sig selv. Men det lykkes den indsmigrende Zerbinetta – komediens hovedrolleindehaver – at bløde ham op med sin charme.

Den canadiskfødte sopran, Jane Archibald, løfter rollen som Zerbinetta op i en klasse for sig: Adræt og med en fyldig, klar og farverig stemme. Hun er troværdig som den sensuelle og forføreriske femme fatale, der er til fals for mænd – og som har nok af dem at vælge imellem.

Selve handlingen i den opera, komponisten har skrevet, kredser om gudinden Ariadne, der på sin ø sørger over Theseus, som har forladt hende. Det er intet mindre end en pragtpræstation, Ann Petersen leverer i rollen som den dybt fortvivlede Ariadne. Man er med inde i hendes sorgfulde sind og mærker næsten på egen krop de bitre kærlighedskvaler, hun bærer rundt på.

Tre nymfer – fint og elegant fortolket af Lina Johnson, Josefine Andersson og Camilla Stenhoff Vist – færdes omkring Ariadne for at sørge over hendes skæbne.

Så dukker Zerbinetta op - omkredset af sine fire sjove og velsyngende tilbedere: Palle Knudsen, Peter Lodahl, Bengt-Ola Morgny og Ludvig Lindström.

De muskuløse mænd er der mange af i forestillingen: Også Pantomimeteatrets dansetrup leverer festlige, fysiske ind-til-boxershortsene-indslag, mens Zerbinetta adræt og koket danser rundt på sine røde, sylespidse stiletter.

Sangernes fysiske præstationer er essentielle i forestillingen. Der bliver konstant kommunikeret gennem dans og kropslige opstillinger. Både kæk og fræk er tenoren Gert Henning-Jensen som dansemesteren. Også kostumerne bruges symbolsk. Som da Zerbinettas mandlige tilbedere pludselig giver sig til kende i lange, sorte kvindekjoler.

Det er tenoren Johnny van Hal, der med forførende flot sang og optræden i rollen som guden Bacchus vinder Ariadnes kærlighed. I et blændende lys bliver de forenet. Moralen er måske, at lykken og kærligheden til sidst tilsmiler den, der venter længe nok. Omvendt ligger Zerbinettas spontanitet på selve kærlighedsfeltet nok mere i tråd med tidens krav om handlekraft.

Det Kongelige Kapel optræder i en for Strauß usædvanligt lille, kammermusikalsk besætning. De 37 musikere i graven spiller til gengæld yderst klart, præcist og gennemsigtigt under den tyske dirigent Friedemann Layers distinkte slag.

Jane Archibald synger kun Zerbinetta i tre af de i alt otte forestillinger, mens Ruxandra Donose sang sin eneste forestilling på Operaen ved premieren søndag. Er de alternerende sopraner af samme kaliber – så er her nogle flotte forestillinger at se frem til.

Anmeldelse: Julie (Malmö Opera)

17-01-2010: Trist musikalisering af ”Frøken Julie” på Malmøoperaen. Oven i købet er den iscenesat som som klichéfyldt koloniforestilling.

Læs artikel

Anmeldelse: Super-sopran med power

06-06-2009: Der var flirt, farver og fuld power over sopranen Deborah Voigt, der lørdag gæstede Tivoli.

Læs artikel

Anmeldelse: Rolando Villazón: La Strada

05-12-2011: Filmsange propfulde af store følelser og forsmået kærlighed Læs artikel

Nyhed: Alle tiders opera valgt

12-01-2010: Verdis "La traviata" kåret i en storstilet tysk tv-konkurrence.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...