Artiklens emner:
Find mere om:
Vokal (valgte)
Opera

Nyhed: Pavarottis lille datter så sin far dø

<p> Pavarottis enke afslører detaljer om tenorens død: Hans fire-årige datter sad ved dødslejet. </p>

Da Luciano Pavarotti døde af kræft for to år siden, sad hans blot fire-årige datter Alice ved hans dødsleje og fulgte sin far ind i døden.

Det afslører hans enke, den nu 40-årige Nicoletta Mantovani, der var Pavarottis anden kone.

"Han elskede hende uendelig højt og ville være sammen med hende indtil sidste sekund", siger hun i et interview med The Time. "Og jeg vidste, at Alice var den bedste medicin for Luciano. Og det var vigtigt - også for fremtiden - at vores datter var en del af dette."

Diagnosen kræft

Datteren var tre år, da Pavarotti fik diagnosen kræft, og fulgte sygdommens undvikling på tætteste hold.

"Hun forstod det hele og var hele tiden tæt på sin far", siger enken, der fortæller, at på trods af sin svære sygdom, så fortsatte Pavarotti med at lære sin datter at tegne og male. I de sidste uger madede hun ofte sin far, og det skete i følge enken med en bemærkning om, at "denne aften er jeg fars kæreste og jeg giver ham mad."

De mange detaljer om Pavarottis død og forholdet til datteren har enken nedfældet i et brev til sin ven Lisa Galli, der er psykolog og som med enkens tilladelse har publiceret brevet i bogen "When Life Changes Colour". Bogen handler om, hvordan sygdom og død tackles.

De sidste år

Nicoletta Mantovani kommer også ind på sine sidste år med stjernen. Skriver, at den "mørke periode" indtraf efter at Pavarotti til OL for sidste gang sang offentligt og leverede sin signatur-sang "Nessun Dorma".

Efter denne optræden meddelte Pavarotti både sin kone og sin læge, at han var overbevist om, at han havde en alvorlig kræftsvulst, men i begyndelsen troede de ikke på ham, skriver enken.

I stedet blev han behandlet for andre lidelser, men efter endnu en række undersøgelser i New York kunne Pavarotti meddele, at han havde en alvorlig svulst.

Han ville trøstes

Da hun fik beskeden, brast hun i gråd, hvorefter Pavarotti tog om hende og sagde, at hun måtte bevare fatningen - det var ham, der havde brug for trøst.

Og han fortsatte lige inden, han blev kørt på operationsbordet:

"Tag det roligt. Jeg har fået alt ud af livet. Selv hvis jeg ikke kommer tilbage, så skal du vide, at jeg forlader livet lykkelig. Pas på Alice. Jeg elsker jer."

Vendte aldrig tilbage

Svulsten blev fjernet, han fik kemo-terapi og selvom han selv var ivrigt efter at vende tilkbage til scenen, så skete det aldrig.

Luciano Pavarotti døde i september 2007 - 71 år gammel.

Montivani, der i dag lever som advokat i Bologna, skriver i brevet til veninden, at den dag, da "sluttede alt for hende".

Anmeldelse: La Bohème (Operaen på Holmen, København)

17-12-2010: Anna Netrebko viste ved sin første danske sceneoptræden, hvad netop hun kan tilføre Puccinis “La Bohème”. Læs artikel

Nyhed: Verdenssopran gæster Danmark

19-01-2010: Russiske Anna Netrebko synger Mimi i "La bohème" i to opførelser på Det Kgl. Teater

Læs artikel

Anmeldelse: Jonas Kaufmann: Sehnsucht

03-07-2009: Den tyske tenor Jonas Kaufmann har indtaget tenorernes verdensscene. Han er nu er mere efterspurgt end den ikke mindst herhjemme så populære Rolando Villazon.

Læs artikel

Anmeldelse: Cecilia Bartoli (Symfonisk Sal, Århus)

16-05-2009: Tre dages musikalsk topmøde i Århus indledt med Cecilia Bartoli, som næste år modtager Sonnings musikpris. Det blev en vokalfest uden lige.

Læs artikel

Anmeldelse: Rolando Villazón: La Strada

05-12-2011: Filmsange propfulde af store følelser og forsmået kærlighed Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...