Nino Machaidze (Symfonisk Sal, Århus)

Symfonisk Sal, Århus

NINO MACHAIDZE

Giancarlo Andretta

Aarhus Symfoniorkester

Den Jyske Operas Kor

Udsendes i DR P2 fredag 28. maj kl. 19

Stemningen var høj, da den unge georgiske sopran Nino Machaidze fra La Scala havde sunget sit officielle program med Aarhus Symfoniorkester og begyndte på ekstranumrene.

Først var det Musettas kokette arie fra Puccinis "La bohème", hvor hun mellem gæsterne på Café Momus synger om sin skønhed henvendt til sin p.t. mistede elsker Marcel. Nede i salen følte vi os som Marcel.

Herligt!

Giancarlo Andretta vendte sig fra dirigentpodiet mod hende og sang hendes gamle kavaler, statsråd Alcindoros sure »Quella gente che dire?« (Hvad vil folk sige?) og vrissende »Quel canto scurrile« (Denne uanstændige sang). Uanstændigt? Herligt.

Ekstra kom også den folkekære "O mio babbino caro" fra "Gianni Schicchi". Da begejstringen var blevet euforisk på begge sider af scenerampen - Machaidze dansede til sidst ud -, måtte hun og Andretta gentage "La bohème" med nye pointer.

Symfonisk Sal havde atter vist sig at være forunderlig til at få det bedste ud af ikke mindst sangere og dermed skabe oplevelser, som også de gæstende kunstnere husker (spørg Alagna og Palombi) og derfor gerne vender tilbage, også selv om de i mellemtiden måske er blevet for dyre.

Bel canto med drama

Nino Machaidzes program var bel canto, som Rossini, Bellini og Donizetti forstod "den smukke sang", hvilket vil sige også som meningsfyldt drama.

Hos Machiadze var ikke engang Rosina i "Barberen fra Sevilla" blot kønne triller, men også nær det veristiske, sande drama.

Kraft og udtryk

Der var kraft og udtryk, om det gjaldt Bellinis "La sonnambula" (Søvngængersken) eller Donizettis "Lucia di Lammermoor", "L’elisir d’amore"(Kærlighedsdrikken), "La fille du regiment" (Regimentets datter) og "Linda di Chamonix".

Der var aldrig for lidt kraft, et par gange måske en anelse for meget.

Den mesterlige tyrkiske sopran Leyla Gencer, som virkede samtidig som Callas, nåede at sætte sit præg på Machaidze på La Scalas akademi, vil jeg mene. Det var hendes formidable evne til også at give bel canto-sangen stærke dramatiske effekter, som man her oplevede.

Følsomt levende

Giancarlo Andretta gav Machaidze et mesterligt indforstået og følsomt levende akkompagnement.

Machaidze vendte sig selv flere gange mod orkestret og ville have det op at stå og modtage et særligt bifald. Og så lød Den Jyske Operas 23 sangere store/lille kor dejligt fyldigt.

Endelig var den unge danske tenor Adam Frandsen, som har fået størsteparten af sin uddannelse í udlandet, et behageligt indslag i "Lucia". Han synger til august Flavio i Bellinis "Norma" på Operaen Hedeland.

Tilbage til Århus: Næste koncert af denne slags, som synes at være blevet et specielt Århus-produkt, er 4. og 5. september med mezzosopranen Anna Caterina Antonacci og tenoren Andrea Carè.