Joseph Calleja (Koncertsalen, Tivoli)

Klassisk koncert

Koncertsalen, Tivoli

JOSEPH CALLEJA TENOR

Tivolis Symfoniorkester

Rune Tonsgaard Sørensen violin

Jesper Nordin dirigent

Lørdag aften.

Koncerter med hotte stjernetenorer er sommer over den røde tråd i Tivolifestivalen. Lørdag åbnede tenorfesten med maltesiske Joseph Calleja på scenen sammen med Tivolis Symfoniorkester – med franske og italienske arier på menuen.

Callejas tilknytning til Danmark startede i 2003, hvor han debuterede på dansk jord i Verdis Rigoletto på Det Kongelige Teater. Calleja var kun 25 år, og herefter hyrede verdens førende operahuse den maskuline malteser med powerstemmen.

Lørdagens koncert i Tivoli bød på fransk og italiensk operakunst. I en sort, frakkeagtig overdel, spændt ud som et telt omkring sit enorme sangerkorpus, indtog Calleja scenen med smil. Bifaldet bragede løs, før han havde sat sin første tone an, og sådan fortsatte det resten af den fantastiske aften.

Stemmemæssig pondus

Calleja lagde ud med tre Verdi-arier – fra Maskeballet, Macbeth og La Traviata. Han havde enorm stemmemæssig pondus og alle regnbuens farvenuancer i sin brusende klang.

På podiet holdt Jesper Nordin orkestret tilbage som en blid skygge under den bløde tenorstemme, der trådte flot frem i front.

At se Calleja synge var en oplevelse: Hver tomme af hans krop vibrerede, og med de enorme vejrtrækninger, han tog med åben mund, førte han fraserne helt til dørs. Han levede sig ind i arierne med ekspressiv mimik, kropslige karakteristikker og hænder, der hele tiden fortalte historier. Særligt intenst blev det i de to kærlighedsarier fra Puccinis Tosca, hvor den dødsdømte maler, Cavaradossi, synger til sin elskede Tosca. De arier har Calleja både optrådt med utallige gange og indsunget på cd. Det føltes som at stå sammen med sangeren på taget af fæstningen Engelsborg i Rom, hvorfra Cavaradossi synger dødsarien ”E lucevan le Stelle”.

Overskud

I anden del af koncerten bevægede Calleja sig først over i de lidt tungere italienske arier af Leoncavallo og Mascagni. For hver strofe åbnede stemmens volumen sig mere og mere, og hans ansigt strålede af overskud.

Med stor elegance og samme tekstmæssige tydelighed som i det italienske udfoldede han to franske Massenet-arier fra operaerne Le Cid og Werther.

En af hemmelighederne bag Callejas sublime præstationer på scenen er, at han skåner stemmen. Han har bygget karrieren op uden at forcere, og i Tivoli tog han de nødvendige pauser mellem de blomstrende arier.

Skinnende guldtråd

Her nød vi et usædvanligt velspillende Tivolis Symfoniorkester i en lille håndfuld operaforspil. Ouverturen til Verdis I Vespri Siciliani havde glans og pompøsitet med svirrende bækkener og brillante piccolofløjt. Forspillet til Verdis La Traviata glødede mørkt i cellogruppen. Den store, smukke violinsolo fra Massenets Thaïs spandt sig som en skinnende guldtråd over orkestrets sagte akkompagnement. Tivolis Symfoniorkesters koncertmester, Rune Tonsgaard Sørensen, skabte ren musikalsk magi heri.

Tre eminente ekstranumre diverterede Calleja med – igen efterfulgt af bravoråb og bifald. ”Mit indtryk af København er øl og sol,” lød det overstrømmende fra tenoren, der lod koncertsalen koge med virtuositet på toptonerne i den napolitanske O Sole mio. Pavarotti har fundet sin overmand her. Tak, Calleja for en kæmpeoplevelse.