Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Cecilia Bartoli (Symfonisk Sal Aarhus) | musik.guide.dk

Cecilia Bartoli (Symfonisk Sal Aarhus)

Formidabel koncert med den italienske mezzosopran Cecilia Bartoli.

SYMFONISK SAL AARHUS

CECILIA BARTOLI

Basel Kammerorchester

Leder Julia Schröder

Sacrificium

Arrangør ICO Classics

Den italienske sangerinde Cecilia Bartoli mestrer en kunst som ingen anden. Hun kan synge barokarier med den yderste perfektion og ekvilibrisme og samtidig servere dem med et overskud af charme, som fra første øjeblik forfører publikum.

Hun veksler mellem skøn smertefuld musik og festlige arier, og publikum svinger med mellem smil og smerte.

Det allermest fantastiske er, at Bartoli med hele sin kropsudfoldelse og spillevende mimik får os til at tro, at netop denne koncert er hendes livs aften. Og man har troet hende hele vejen, da hun efter tre ekstranumre og 11 kvarter trækker den også pragtfulde koncertmester Julia Schröder og det herlige Basel Kammerorchester med sig ud og i sit overdådige barokkostume vinker til publikum udstrålende: »Har vi det ikke pragtfuldt?«

Og det var netop det, vi alle havde, fra inkarnerede Bartoli-fans, som kom rejsende fra Tyskland og Nyborg, til dem, som blot var slæbt med, men her fik et musikalsk chok for livet.

Bartoli er på en eksklusiv Skandinavien-turné, som startede i Malmø, og som efter Aarhus går til Oslo og Stockholm. Københavnerne har allerede oplevet dette specielle program kaldet "Sacrifium" med stor og glemt operamusik fra første halvdel af 1700-tallet, som også er indspillet på cd af Dacca. På koncerten i København i juni sidste år modtog Bartoli Sonnings Musikpris.

Men mon hun selv ikke var speciet glad for at skulle synge i Symfonisk Sal endnu engang? Igen hørtes det, at akustikken giver hver eneste node og stavelse overskud til den perfekte oplevelse.

Kastraternes musik

Dette program er hentet fra en tid, da kastratsangere dominerede den italienske operascene. Det var mange steder forbudt kvinder at synge ikke blot i kirker, men endda på scenen. Kønskirtlerne på drenge blev bortopereret inden puberteten og stemmens overgang, og i mange tilfæde var man heldig at kunne fremelske en stor og smuk klang i drengestemmens høje leje. Kastraterne sang kvindepartier på scenen.

Napoli-komponisten Nicola Porpora var den mest bemærkelsesværdige stemmetræner og var på Bartolis koncert repræsenteret med tre arier og tre ouverturer. Andre komponister var Riccardo Broschi, Antonio Caldara, Laonardo Vinci, Carl Heinrich Graun og Francesco Araia. Bartoli vil gøre deres musik kendt, og hun viste til fulde, at den er værd at beskæftige sig med.

Historiens gang er også her mageløs. Først forbydes kvinder at synge offentligt. Mænd, for det var kastrater jo stadigvæk, sang kvinderoller. Og nu kommer så den stærke romerinde Bartoli og erobrer mændenes virtuose musikudfoldelse. Og det glæder vi af alle køn os over.

Anmeldelse: Cecilia Bartoli (Tivolis Koncertsal )

17-06-2010: Onsdag modtog den italienske mezzosopran Cecilia Bartoli dette års Léonie Sonnings Musikpris.

Læs artikel

Anmeldelse: Joseph Calleja (Koncertsalen, Tivoli)

27-05-2012: Maltesiske Joseph Calleja væltede med verdens varmeste tenorstemme Tivoli i et virilt brus af franske og italienske operaarier. Læs artikel

Jonas Kaufmann og Helmut Deutsch (Tivolis Koncertsal)

02-08-2011: Jonas Kaufmann fik alle stemmens facetter frem i Schuberts sangcyklus, ”Die schöne Müllerin”. Læs artikel

Anmeldelse: Vivica Genaux (Tivolis Koncertsal)

02-08-2011: Mezzosopranen Vivica Genaux er en af disse års store bannerførere for barokopera. Læs artikel

Anmeldelse: Lawrence Brownlee og Tivolis Symfoniorkester (Tivolis Koncertsal)

24-06-2011: Den amerikanske tenor Lawrence Brownlee omdannede Tivolis Koncertsal til sydende italiensk operahus. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...