Sød sommer i Salzburg

<p> Ir&egrave;ne Theorin skal synge Richard Strauss&rsquo; Elektra og Anna Netrebko Gounods Julie ved det klassiske musik- og teaterfestspil i i Salzburg. </p>

Verdens fornemste klassiske musik- og teaterfestspil i Salzburg afvikles for 91. gang fra 25. juli til 30. august 2010.

Programmet er klart, og billetterne skal være bestilt de første dage af januar, hvis man vil have gode chancer for at få alle ønsker opfyldt. Ganske vist påvirkede finanskrisen i sommer billetsalget i negativ retning, men der er jo ingen garanti for, at det gentager sig.

Det bliver festspilchefen Jürgen Flimms sidste sommer som chef i Salzburg, inden han går sammen med Daniel Barenboim for at lede Staatsoper Unter den Linden i Berlin. Han slutter af med Richard Strauss’ "Elektra" i Nikolaus Lehnhoffs iscenesættelse.

Dirigent sprunget fra

Her synger Det Kgl. Teaters svenske sopran Iréne Theorin titelpartiet. Festspillene betegner hende som en "shooting star".

Nikolaus Harnoncourt skulle have dirigeret Alban Bergs "Lulu", men han er som så ofte før sprunget fra. I stedet dirigerer Marc Albrecht. Instruktøren bliver den meget spændende Vera Nemirova. Patricia Petibon synger titelpartiet.

Riccardo Muti står i spidsen for Glucks "Orfeo ed Eurydice", mens Gounods "Romeo et Juliette" genoptages med Anna Netrebko og "Don Giovanni" med Erwin Schrott.

Filmstjerne i titelparti

Komponisten Wolfgang Rihm har komponeret et nyt stykke musikteater kaldet "Dionysos". Også på en række koncerter satses der på Rihms absolut kvalitetsstærke musik. En hovedbegivenhed bliver Arthur Honeggers oratorium "Jean d’Arc på bålet" med ingen ringere end den franske filmstjerne Fanny Ardent i titelpartiet.

På skuespilfronten hyldes Stefan Zweig blandt andet med en dramatisering af "Angst". Højdepunktet bliver dog Peter Steins opsætning af Sofokles’ "Ødipus på Kolonos" med Klaus Maria Brandauer.

Anmeldelse: Anna Netrebko (anmeldelse)

19-09-2009: Sopranidolet Anna Netrebkos første optræden i Danmark var nok en stemmefest, men også en opvisning i sympatisk seriøsitet. Samt et møde med én af fremtidens store tenorer

Læs artikel

Anmeldelse: La Bohème (Operaen på Holmen, København)

17-12-2010: Anna Netrebko viste ved sin første danske sceneoptræden, hvad netop hun kan tilføre Puccinis “La Bohème”. Læs artikel

Nyhed: Verdenssopran gæster Danmark

19-01-2010: Russiske Anna Netrebko synger Mimi i "La bohème" i to opførelser på Det Kgl. Teater

Læs artikel

Anmeldelse: Sjællands Symfoniorkester, Konservatoriets koncertsal

21-11-2009: Overbroderet, pseudomoderne orkesterversion af Schuberts sangkreds ”Winterreise”. Hvorfor?

Læs artikel

Anmeldelse: Super-sopran med power

06-06-2009: Der var flirt, farver og fuld power over sopranen Deborah Voigt, der lørdag gæstede Tivoli.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...