La Bohème (Operaen på Holmen, København)

Operaen på Holmen, København

LA BOHEME

Af Giacomo Puccini

Iscenesættelse: Mikael Melbye ved Anne Fugl

Musikalsk ledelse: Marc Piollet

Opføres til 2.5. Anna Netrebko synger også i forestillingen på søndag, som er udsolgt

www.kglteater.dk

Torsdag

Så fik også det københavnske operapublikum hørt, hvorfor Mimi i “La Bohème” er blevet Anna Netrebkos signaturparti og har gjort den russiske sopran til ét af det seneste årtis allerstørste operanavne.

Ikke blot klinger det ekstraordinært smukt, når hun med sin mørke, bløde sopran synger Puccinis smægtende melodilinjer. Hun får samtidig tilført partiet som den sarte lille syerske en karisma, en ambition og en viljestyrke, som gør Mimi til meget mere end stakkels.

Et bedre liv

Dermed får operaen med hende også meget større dybde end blot at være en sentimental kærlighedstragedie. Den bliver også en fortælling om meget forskellige tilgange til forelskelse, og hvor forskellige mænd og kvinder kan være.

For kunstnerspiren Rodolphe vil bare have hende, og hans selvoptagede jalousi er derefter. Men hun drømmer om et andet og bedre liv.

Alt for sund

Til gengæld betød det i hvert fald denne torsdag også, at operaens nerve knækkede i sidste akt, den store dødsscene. Ligesom det i øvrigt sker i Netrebkos filmudgave af operaen.

Uanset hvor meget hun snublede og gispede efter vejret, virkede hun nemlig alt for stærk og sund til, at man kunne tro på hende som brystsvag og hensygnende. Hvis denne kvinde overhovedet går ned, vil det være i flammer og ikke med en hosten.

Et levn fra fortiden

Men i alle tilfælde var verdenssopranen et kærkomment skud glamour og scenevanthed til en genopvarmet, smånusset folkekomedie af en 11 år gammel forestilling. De øverste halvanden stjerne er takket være hende.

Den spiller helt frem til maj. Så der er rig lejlighed til at få genopfrisket eller demonstreret, hvor meget Den Kongelige Operas teatermæssige niveau er blevet højnet i Kasper Holtens tid som operachef.

Til at tude over

Hvor Puccinis musik er til at tude over på den gode måde, var det således bare til at tude over at se så mange sangere agere, som om de dårligt er blevet instrueret neden for halsen.

I særdeleshed den løfterige Peter Lodahl, der med sin smældende lyse tenor ellers godt kunne synge op til aftenens hovedperson, men også velsyngende og i mange andre sammenhænge velspillende folk som navnlig Palle Knudsen som Marcel og Gisela Stille som Musette.

Nydeligt orkesterspil

Orkesterspillet var nydeligt uden at blive overvældende. Men der var stedvise ansatser til mere under den franske dirigent Marc Piollet, der dirigerer forestillingen januar måned ud, så hen ad vejen kan det godt gå hen og løfte sig.

To operaverdener tørnede altså virkelig sammen denne aften.

¨På den ene side en sanger, der i sjælden grad har givet store publikumsskarer fornemmelse for, hvad det er, opera kan, og på den anden side en forestilling, der for den uindviede lytter må ligne et koncentrat af alle tænkelige fordomme.