Anmeldelse: Sofia Karlsson: Söder om kärleken

Sofia Karlsson:

Söder om kärleken

www.myspace.com/sofiakarlsson

Vi har godt nok Benny Andersen og Povl Dissing, men når det gælder viser, er vi klart lillebror i forhold til Sverige.

De har haft og har store mandlige kunstnere i den tradition, men i de senere år er tronen blevet truet af de kvindelige udøvere.

En af de varmeste navne på den front i øjeblikket er Sofia Karlsson.

Nu som sangskriver

På sine forrige plader har hun fortolket andres viser, men på ”Söder om kärleken” fører hun sig selv i marken som sangskriver.

Hun har stort set skrevet og komponeret alle 13 sange, som naturligt ud fra titlen kredser om kærligheden i alle dens afskygninger fra den totale lykke til det kæmpestore savn, skuffelse og frustration.

Gode variationer

Så mange sange kun om kærligheden kan lyde ensformigt, men Karlsson forstår at variere emnet både i sin tekstskrivning og i sine kompositioner, der følger sindsstemningerne i de enkelte tekster fra det dystre og langsomme til det hurtige og lyse, når kærligheden har sejret.

Det er en smuk plade, som man kan lytte til mange gange og finde nye nuancer at glæde sig over. Og Karlsson har taget visekunsten ind i det 21. århundrede med lidt lån fra popmusikken, men aldrig uden at gå på akkord med stilarten.

Hjælp fra USA

Hun har sit eget faste band, men har på fire numre på pladen fået hjælp af den navnkundige amerikanske violin-, mandolin-, guitar- og banjospiller Stuart Duncan.

Han har spillet med stort hvem som helst på den amerikanske country- og bluegrass-scene og har i de sidste par år været på turné med bl.a. Mark Knopfler/Emmylou Harris og Robert Plant/Alison Krauss.

Svenske Grammis

Sofia Karlsson udgav sin første solo-cd i 2002 ”Folksongs”, som indeholdt fortolkninger af hendes favoritviser fra især Sverige, men også Danmark og Norge.

Tre år senere fortolkede hun Dan Anderssons digte på albummet ”Svarta ballader”, som lå på Svensktoppen i mere end et år og indkasserede en Grammis foruden en Danish Music Awards Folk for Bedste Udenlandske Album.

To år senere fortsatte hun i samme spor med fortolkninger af klassikere fra bl.a. Bellmann, Taube og Wiehe suppleret af enkelte nye sange. Udspillet hed ”Visor frän vinden”, og den tog også en Grammis.

Men nu står den altså på egne sange, og det kan hun minsandten også klare, den alsidige svenske sangerinde.