Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Tinariwen: Imidiwan/Companions | musik.guide.dk

Tinariwen: Imidiwan/Companions

<p> Tinariwens ørkenrock er ikke blevet pænere eller mere strømlinet. Men studiefaciliteterne trækker vitaliteten bedre frem. </p>

Tinariwen:

Imidiwan / Companions

cd + dvd

Indipendiente/VME

+IO:I ... sådan staves Tinariwen på deres eget skriftsprog. De er blevet kaldt Saharas Rolling Stones på grund af en vis primitivitet, en vis påvirkning af blues, masser af erfaring og masser af elguitar.

Men betegnelsen er opstået i mangel af bedre, for det er umuligt at finde et retfærdigt sammenligningsgrundlag, såvel i vesten som i verdensmusikken.

Det er en enkel, støvet og sært dragende musik, dybest set en slags popmusik, men af en meget mere alvorstynget karakter end hos f.eks. landsmændene Amadou & Mariam.

Et ujævnt spor

Filosofien bag Tinariwen skal måske findes i en af stemningsbeskrivelserne i cd-hæftet:

»Vi er på hovedvejen mod nord, men det er bare et spor. Tuaregerne foretrækker at køre på sand frem for på asfalt. Asfalten lokker chaufføren til at falde i søvn og til at køre for hurtigt. Det er alt for farligt. På den ujævne vej er du nødt til at holde dig vågen og til at holde øje med huller og sten ...«

Og musikken er herligt ujævn, konfronterende, intuitiv, varieret og træg, men bestemt ikke langtrukken. Alt andet end nogen ørkenvandring.

Stemningsfuld film

De foregående tre Tinariwren-album er indspillet uden de store finesser. Der er heller ikke kommet noget poleret eller forfinet ind på "Imidiwan", men teknikken (og teknikerne) har denne gang langt bedre fat i nuancerne, i detaljerne, i al vitaliteten omkring de lidt trætte sangstemmer.

Den medfølgende 30-minuttersfilm er optaget under indspilningerne, men handler egentlig ikke om tilblivelsen af pladen. Den har sit eget liv - stemningsfuld, poetisk, smukt filmet og ujævn.

Tinawiren

  • Dannet i 1979 af tuareg-nomader, de fleste fra området omkring byen Tessalit i Kidal-regionen i det nordlige Mali.
  • Et løst musikkollektiv, som på grund af borgerkrig og borgerkrigslignende tilstande er flyttet en del omkring, især i 1980'erne, i grænseegnene mellem Mali, Burkina Faso, Algeriet, Niger og Libyen. Flere af medlemmerne har sideløbende med musikken været lejesoldater i den libyske hær og deltaget i modstandskampen mod det tidligere styre i Mali.
  • Musikken udkom i mange år kun på kassettebånd med en oftest elendig lyd. Det første ”rigtige” album, ”The Radio Tisdas Sessions”, udkom i 2001. Siden er fulgt ”Amassakoul / Triban Union” (2004) og ”Aman Iman / Water Is Life” (2007).
  • Centrale personer: Ibrahim Ag Alhabib, guitar, vokal, grundlægger af Tinariwen, leder og den mest flittige sangskriver. Alhassane Ag Touhami, guitar, strygere og vokal, også med lige fra begyndelsen. Mohammed Ag Itlale, guitar og vokal. Abdallah Ag Alhousseyni, guitar og vokal.

Anmeldelse: Tinariwen (Arena)

02-07-2010: Tinariwen fra Mali viste, at verdensmusikken stadig har en plads på Roskilde Festival.

Læs artikel

Anmeldelse: Beirut: March Of The Zapotec

16-02-2009: Mexico og Belgien indgår nu i Beiruts multikulturelle musikalske collager.

Læs artikel

Anmeldelse af The Minds Of 99 - Liber

16-10-2015: The Minds Of 99 har masser af musikalsk pondus og attitude. Læs artikel

Anmeldelse af Mbongwana Star - From Kinshasa

25-05-2015: Mbongwana Stars debutalbum er fascinerende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...