Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Sharon Jones & The Dap-Kings -.. | musik.guide.dk

Anmeldelse af Sharon Jones & The Dap-Kings - Give The People What They Want

Sharon Jones leverer den rene soul. Musikken er næsten for stilren.

SOUL/FUNK
SHARON JONES & THE DAP-KINGS
GIVE THE PEOPLE WHAT THEY WANT
Daptone Records

B97508706Z.1_20140116200218_000+GKN9U8T9.1-0.jpg

Kender man ikke amerikanske Sharon Jones & The Dap-Kings, gør man det nok alligevel. Bandets kildevandsrene aftapning af gammel soul og funk har gjort musikerne til efterspurgte studiegæster, og gruppens retro-raffinerede udtryk er benyttet til at peppe op under en stribe reklamer.

Musikerne havde også stor andel i Amy Winehouses ”Back To Black”-klassiker, hvor de hældte tryllestøv ud over ”Rehab” og ”You Know I’m No Good”. Winehouse ødelagde sig selv med narko og sprut, og den 57-årige sangerinde Sharon Jones blev sidste år ramt af livstruende kræft. Men hun overvandt sin sygdom, og nu er Sharon Jones & The Dap-Kings klar med femte studiealbum.

På skuldrene af giganter

Med den piskende og prikkende soul i ”Retreat!” genopliver den big mama-buldrende sangerinde furieforcen fra Aretha Franklins ”Respect”, og den skingre og skarpe produktion emmer også af 1960’er-nostalgi. Afroen stritter elektrisk i den funk-sprudlende ”People Don’t Get What They Deserve”, hvor sangerinden brøler indigneret over, at de rige arver rigdom, mens de fattige knokler og forbliver fattige. Endelig lukker og slukker Dap-kongerne med den skønt længsels-sukkende sjæler, ”Slow Down, Love”, der har et savtakket blæser-groove som veltrimmet motor. Men når niveauet daler – parallelt med benovelsen over det flotte retro-håndværk – melder der sig en mæthed over de traditionsbevidste stiløvelser og de lyriske genre-klicheer. Gruppen nyder et skønt udsyn fra sin plads på skuldrene af fortidens soulgiganter. Men bandets egen profil er mere sløret, og Sharon Jones & The Dap-Kings kommer mest til sin ret på en scene.

Anmeldelse af Kendrick Lamar - To Pimp A Butterfly

23-03-2015: Hiphop: Kendrick Lamar har indspillet et fascinerende stærkt album, der stopfodrer hiphopudtrykket med sej jazz, funk og soul. Teksterne er knivskarpe. Læs artikel

Anmeldelse af Curtis Harding - Soul Power

19-01-2015: Curtis Harding er et nyt meget lovende navn inden for den bevidste soulmusik. Læs artikel

Anmeldelse af Justin Timberlake i Parken

07-05-2014: Justin Timberlake kaldte publikum i nationalarenaen for turneens hidtil bedste. Amerikaneren spillede masser af hits og dyrkede med stil og styrke soul, funk og disco. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...