Anmeldelse: Raphael Saadiq (Lille Vega)

Lille Vega:

Raphael Saadiq,

mandag aften

Raphael Saadiq kunne, da han trådte ind på scenen, elegant klædt i hvid skjorte, lyst jakkesæt og korte sorte støvler, vække minder om Marvin Gaye, der i form af en gammel liveoptagelse af ”Star Spangled Banner” lagde stemme til showets intro.

Da 42-årige Saadiq begyndte at synge, var vokalen heller ikke ulig den afdøde soulstjernes.

Det var dog især et andet sangerikon, Stevie Wonder, som man kom til at tænke på under showet, hvis man da ikke lige kom i tanke om indpiskeren og funkmaskinen James Brown eller den groovy spillemaskine Curtis Mayfield.

Alt det var Raphael Saadiq i Vega på Vesterbro.

Hvide elektriske guitar

Altså den slags kunstner, der både kunne synge, spille på sin hvide elektriske guitar, danse og optræde. Og han gjorde det - lige som sit backingband og koret - i en grad, som de færreste i den fyldte sal formentlig havde forestillet sig. Det var trods alt en helt almindelig mandag.

Men Saadiq arbejdede for sagen, så sveden både drev ned ad kinderne og halsen og ned i øjnene.

Så han tog de sorte briller af. Han tog jakken af og løsnede på det smalle sorte slips. Til sidst røg det også, og så blev skjorten knappet op.

Da han meget senere kom tilbage med en række ekstranumre, havde han skiftet den våde skjorte ud med en tætsiddende undertrøje. Og så viste der sig et mandfolk/sexsymbol med sportstrænet krop og tatoverede overarme. Og var det ikke Jimi Hendrixs kontrafej, som man så på den ene overarm?

Ta' bukserne af!

En kvinde bag mig råbte på et tidspunkt, at Saadiq skulle tage bukserne af.

Jeg tror ikke, at hovedpersonen hørte opfordringen. I hvert fald gjorde han det ikke. I stedet lod han musikken dominere med numre fra det fine aktuelle album, ”The Way I See It” som omdrejningspunkt.

Men han kom med sin sætliste også andre steder hen i en professionel karriere, der efterhånden har varet en snes år.

Lucy Pearl-sang

Det begyndte for alvor for Saadiq med r&b-gruppen Tony! Toni! Toné!, der eksisterede i 1980’ernes sidste del og begyndelsen af 1990’erne.

Så viste han sig som en del af supergruppen Lucy Pearl, der huserede omkring årtusindskiftet med et album og ikke mindst hittet ”Don’t Mess With My Man”, som Saadiq gav pænt videre til Lille Vega.

I 2002 debuterede han som solist med r&b- og neosoul-albummet ”Instant Vintage”.

Albummet blev en succes hos både publikum, kritikere og prisuddelere. Nu gælder det så udgivelsen af ”The Way I See It”. Det er en gennemført ærlig og kærlig hilsen til 1960’ernes soulmusik.

Efterstræbt retro

Indimellem – et par minutter her og der - kan pladen virke en anelse for efterstræbt retrodyrket. I langt størstedelen af minutterne swinger musikken dog, så det er en fryd for dansefødder og nostalgidyr.

I Lille Vega diskede Saadiq op med masser af højdepunkterne fra pladen:

”Sure Hope You Mean It”, ”100 Yard Dash”, ”Keep Marchin’”, ”Love That Girl” og ”Let’s Take A Walk” samt ”Oh Girl”, ”Big Easy” og ”Just One Kiss”.

Sidstnævnte blev i Vega forrygende, supertjekket leveret i selskab med bandets spirrevip af en kvindelig korsanger, der gav hovedpersonen meget mere interessant modspil end hendes mandlige, næsten dobbelt så høje kor-makker.

Flere gange undervejs blev soul omformuleret til funk. Det var ok. Backingbandets kasket karl-guitarist fik i flere omgange også lejlighed til at vise sin strengeleg. Det var fint nok, men aldrig helt vildt afgørende interessant.

Det var også cool nok, at Saadiq i flere situationer gjorde sit til at få salen med til festen. Syng med! Klap med!

Mente det

Han var i rollen som indpisker professionel, erfaren og alt andet end snobbet. Han fremstod faktisk, som om han virkelig mente det.

Da han har samarbejdet med både Stevie Wonder og Jay-Z samt D’Angelo, ville man ellers ikke være blevet overrasket, hvis manden med tandpastasmilet havde nykker.

Men nej.

Roskilde Festival?

Midt i publikumsmængden stod mindst én repræsentant fra Roskilde Festival, der stadig mangler at sætte en snes navne på plakaten.

Mon vedkommende kun var der for at blive underholdt?

Eller mon han kunne finde på at booke Saadiq til årets udgave, der foregår den 2. til 5. juli?

Han burde satse på den amerikanske soulmusiker. Og Saadiq er ifølge kalenderen på hans officielle hjemmeside ledig både den 2. og 3. juli.

Han vil til gengæld ikke kunne optræde i Roskilde den 4. juli. Dagen efter skal han nemlig spille i USA.