Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af D’Angelo - Black Messiah | musik.guide.dk

Et stærkt comeback

D’Angelo udgav sit seneste studiealbum i 2000.

Soul
D’Angelo
Black Messiah
RCA/Sony Music

Det er rundt regnet 15 år siden, at D’Angelo senest lod høre fra sig på et album.

I 2000 udgav han det mesterlige ”Voodoo”. Det album fremstod som en særegen fusion af soul, funk, hiphop, blues og jazz. Pladen havde en rækkevidde tilbage til f.eks. Miles Davis, Marvin Gaye og Prince samt Tricky.

D’Angelo kunne også sammenlignes med popgeniet Brian Wilson fra The Beach Boys. Ligesom Wilson var D’Angelo en ung ener, der kunne og ville det meste selv, når han ikke lige håndplukkede de bedste instrumentalister til en specifik opgave.

Men efter succesen med ”Voodoo” knækkede filmen for D’Angelo. Som den gjorde for Wilson i 1960’erne.

D’Angelo blev træt af rollen som stjerne og sexsymbol, og han blev ramt af en stor sorg, som gjorde, at hans forbrug af stoffer eskalerede. Han var også impliceret i et færdselsuheld, og på internettet dukkede der fotos op, hvor han ikke længere lignede et sexsymbol.

Med ujævne mellemrum var der historier om, at D’Angelo var i gang med at indspille en ny plade, og indimellem var han også gæstesolist på et album.

Men det er først nu, at han er klar med sit tredje studiealbum. Det kommer 20 år efter debutpladen ”Brown Sugar”.

Dét album og ”Voodoo” medførte, at D’Angelo fik en hovedrolle i historien om genren neo soul sammen med Erykah Badu, Lauryn Hill og Maxwell. Det var en genre, som var inspireret af politisk og personligt bevidst soul fra ca. 1970 og fremefter, og D’Angelo og co. fremstod som stjerner, der skulle præge musikken i 10 og 20 år. Sådan gik det ikke. Det er et fællestræk for dem alle, at talentet har resulteret i alt for lidt spændende musik.

Honnør til Prince

Nu er den 40-årige D’Angelo klar med et album, der er et meget iørefaldende selskab.

Albummets titel er ikke en selvpromoverende hentydning til D’Angelos genkomst. I pladens booklet forklarer hovedpersonen, at titlen er en hilsen til enhver, der tør tage et ansvar for, at der sker en forandring til det bedre i et land eller en by.

Mere interessante er D’Angelos musikalske ambitioner. Han dyrker over 55 minutter med en stærk vokal og en innovativ nysgerrighed sin frihedstrang.

”1000 Deaths” har en groovy voldsomhed. ”Prayer” har en swingende dysterhed, ”Betray My Heart” er i stedet opløftende, mens ”Ain’t That Easy” og ”Another Life” på forskellig vis gør honnør til Prince, der også andre steder virker som en inspirationskilde.

Dermed også sagt, at D’Angelo ikke er tilbage med en helt unik dagsorden. Han efterstræber i stedet at retablere sig ved at bruge løs af sine inspirationskilder, sit multitalent og de seneste 15 års sære og barske kendsgerninger. Med alt det i bagagen kreerer han en samling sange, der virker hver for sig og som en stærk enhed.

Anmeldelse af Kendrick Lamar - To Pimp A Butterfly

23-03-2015: Hiphop: Kendrick Lamar har indspillet et fascinerende stærkt album, der stopfodrer hiphopudtrykket med sej jazz, funk og soul. Teksterne er knivskarpe. Læs artikel

Anmeldelse: Bobby Womack: The Bravest Man in The Universe

16-06-2012: Bobby Womack hjælpes på nyt album godt på vej af Damon Albarn fra Blur og Gorillaz. Læs artikel

Anmeldelse: Erykah Badu: New Amerikah Part Two: Return Of The Ankh

07-06-2010: Amerikansk sangerinde viser klasse med nyt iørefaldende og farligt soulalbum.

Læs artikel

Anmeldelse af Janelle Monáe - The Electric Lady

07-09-2013: Sangerinden Janelle Monáe har mod hårde odds lavet en formidabel og funky plade. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...