Adele (Store Vega, København)

Adele

Store Vega, København

Søndag

Det er med at levere varen, hvis man skal holde sig i toppen af poppen i en tid med masser af musikalsk udbud. Det måtte walisiske Duffy sande, efter at hun sidste år spillede ud med det svagt melodiske og uopfindsomme flop-album ”Endlessly”. Her er der - apropos titlen på Duffys store hit - ingen ”mercy”. Publikum finder lynhurtigt en ny favorit inden for dén kvindelige neo-soul-bølge, som Amy Winehouse skubbede i gang for fem år siden.

Tidens nye soul-stjerne er 22-årige engelske Adele, som i øjeblikket slår flere salgsrekorder med sit andet album, ”21”.

Men også Adele kan få problemer med at fastholde den gigantiske salgssucces, for hendes koncert i Store Vega var bestemt ikke overvældende.

Så har vi balladen

Adele mestrer ganske vist en traditionstro soul/blues-stil, og hun kan både synge højt og følsomt bævende. Men for meget af hendes repertoire er ordinært og enslydende. Den store synder er den kolossale overvægt af ballader, som gradvis sænkede sig over koncerten som en tung, søvn-provokerende dun-dyne.

London-pigen foregreb faktisk selv koncertens forløb fra begyndelsen: ”I må hellere danse til den næste, for de fleste af mine sange er langsomme,” bemærkede Adele med en afslappet og uformel charme, før hun og band gav den groovy og soul-rockede ”I'll be Waiting”. Ud over denne og ”Rumour has It” stod den stort set på tudeballader for resten. Banale sange, der alt for ofte minder om professionel skrædder-skrevet metervare til nykårede X Factor-vindere - designet til et døgnflue-liv.

Guldfuglen synger

Adele løfter dog selv det mest jævne materiale. Hendes stemme, frasering og indlevelse er en sand attraktion, hvor man sporer ånden af både Billie Holiday, Aretha Franklin, Janis Joplin - og nå ja - Amy Winehouse. Dette nervespændte temperament fungerer allerbedst i de kvikke, kække og kantede sange, hvor Adele presser troværdig saft og kraft ud af sin spændstige stemmepragt. Derfor er ”Rolling in the Deep” karrierens største triumf. En organisk gospel-soulet dansegulvs-basker, der har bitter hævntørst med i dametasken.

Nam-nam-nummer

Denne lækkerbisken faldt selvfølgelig også i Vega, men netop som festen her begyndte, var det slut. Ingen ekstranumre på den i øvrigt ret korte koncert.

Måske var det de tømmermænd, Adele tidligere i koncerten havde refereret til, der bankede for hårdt i hovedet.

Men det store spørgsmål er lige nu, om hun kan slippe af med de mere permanente tømmermænd. Hvis Adele skal fastholde opmærksomheden, må hun blotte mere vedkommende personlighed i sangene og variere udtrykket. Lige nu synes hun forelsket i sin egen gyldne røst og sit knuste hjerte.

Men kærlighed gør som bekendt blind, og en tredje tudetur med Adele er nok mere, end tidens troløse lyttere orker.