Tivolis Koncertsal: Sjællands Symfoniorkester

SJÆLLANDS SYMFONIORKESTER

Klassisk koncert, Tivolis Koncertsal

Cristian Mandeal, dirigent.

Lars Vogt, klaver.

Lørdag aften.

Koncerten var den anden af fire i Sjællands Symfoniorkesters Brahms-festival, der løber frem til den 11. februar.

Brahms-feberen brænder i København. Lørdag viste Sjællands Symfoniorkester flere sider af komponisten ved deres anden af i alt fire koncerter i den aktuelle Brahms-festival.

Den 41-årige tyske pianist, Lars Vogt, indtog først flyglet som overskudsagtig solist i Brahms’ Klaverkoncert nr. 1.

Spændt som en fjeder på klaverbænken lyttede han sig ind i det lange forspil til klaverkoncerten. Han satte tændt fra start og projicerede tonerækker så glasklare som iskrystaller fra tangenterne og ud i salen.

Selv i de korte øjeblikke, hvor Vogt holdt pause for at lade orkestret forme de sangbare mellemspil, var hans spinkle krop i dirrende bevægelse. Han vendte sig spontant mod orkestret og lod sin fysiske energi smitte af på musikerne omkring sig.

Vogt modellerede tempoet

Vogt trak tempoet lidt her og speedede en anelse op dér. Han spandt Brahms’ sælsomme meloditråde ud som et spraglet romantisk tæppe. Også publikum blev revet med af den iltre pianist. Flere i salen lod overkroppene rokke i takt til hans dynamiske anslag.

Bifaldet efter klaverkoncerten ville ikke stoppe, og til sidst overgav Vogt sig og spillede en lille blid Brahms-vals som tak.

Vogt er blåstemplet af Berliner Filharmonikerne, der i 2003 udpegede ham som huspianist og gav ham en række engagementer. Det kommende forår har han en travl kalender med kammer- og solokoncerter over hele Europa.

Brahms spillet intenst

Sjællands Symfoniorkesters første gæstedirigent, Cristian Mandeal, leder slagets gang ved samtlige Brahms-festivalkoncerter, og man mærkede lørdag igen det gode tag, han har på orkestret.

Med energiske, dansende kropsfagter, der kunne overgå selv en tyrefægter i kamp, åbnede Mandeal Brahms’ Symfoni nr. 2. Han drev musikken frem og tog sig også friheder til at trække optakterne en anelse, så musikken blev elastisk. En blød hornsolo svævede, og bratscherne forenedes tæt i sprøde solopassager. Også oboen skinnede klart.

Brahms’ symfonier går i blodet på én, når de bliver spillet så intenst. Den kommende onsdag og lørdag spiller orkestret de resterende to symfonier. Det er i Musikkonservatoriets Koncertsal på Frederiksberg, og der er al mulig grund til at gå derind.