Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Rolf Hind, klaver, og ensemble TM+ (Republique.. | musik.guide.dk

Rolf Hind, klaver, og ensemble TM+ (Republique Festivalscene)

Det franske ensemble TM+ tog lytterne med på en musikalsk rejse i italienske drømmehaver, mens pianisten Rolf Hind leverede et virtuost onemanshow ved tangenterne.

Republique Festivalscene

www.anmf.dk

ROLF HIND, KLAVER

ENSEMBLE TM+

Laurent Cuniot, dirigent

Raphaële Kennedy, sopran

Mandag aften

Koncerten blev transmitteret direkte på DR P2 Klassisk og kan efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt

Athelas-festivalen for ny klassisk kompositionsmusik kører for fuld skrue – med to koncerter pr. aften. Mandag opførte det franske gæsteensemble, TM+, to værker af danske Niels Rosing-Schow (f. 1954).

Ensemblet består af klaver, slagtøj, harpe, strygere og træblæsere.

Mest magisk var ”Haverne bagved Byen”. Mens Rosing-Schow skrev det, blev han i drømme ført gennem en flok hemmelige, frodige italienske haver. Drømmen blev til musikken. Det hørtes i blæsernes pust og sug uden toner, sælsomme jungletrommer, en rainstick, der blev rystet, og knitrende papirservietter, der blev krøllet sammen til sidst.

Ordmylder

I Rosing-Schows ”Vocabolary” optrådte sopranen Raphaële Kennedy som del af kammerensemblet. Med spinkel stemme talte og sang hun over tallet fem og andre ordkonstellationer, som blev gentaget i elektronisk ekkoeffekt. Musikken var skiftevis meditativ og energisk med enorme glissader hos sopranen. Ensemblets leder og dirigent Laurent Cuniot slog med ekstrem kant og kraft de konstant skiftende rytmer.

I græsk-franske Georges Aperghis’ (f. 1945) ”Natten i Tankerne” var sopranen igen et instrument, der sendte et ordmylder ud i salen.

Maestro Cuniot (f. 1957) komponerer også. Hans ”To deep and deeper Blue” var tætvævede tonemønstre med iltre blæsersoloer og strygere, der gned på instrumenterne.

Klavermagiker

Aftenens sene koncert lå i hænderne på den britiske klavermagiker, Rolf Hind. I en time bevægede han sig på strømpefødder gennem fjer, der lå strøet på gulvet. Han fremkaldte med rappe fingre de mest sælsomme klange på klaverer, der var præpareret, så de lød som slagtøjsinstrumenter. Debussy og Satie var poetiske indslag mellem rå John Cage og et hidsigt nyt værk af danske Christian Winther Christensen (f. 1977).

En aften med store kontraster.

Anmeldelse: DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncert (DR Koncerthuset)

30-03-2012: Den højgravide lettiske violinist Baiba Skride lagde både poesi og power i Carl Nielsens Violinkoncert ved Torsdagskoncerten i DR. Læs artikel

Anmeldelse: Ole Schmidt, Per Nørgård m. fl.: Akkordeonkoncerter

15-03-2012: Han når langt ind i øregangene med disse fire danske akkordeonkoncerter. Læs artikel

Anmeldelse: Stephen Hough: Broken Branches

15-03-2012: Overraskelser er klaverbegavelsen Stephen Hough fuld af. På ”Broken Branches” er det den tænksomme Houghs egne værker, der håndteres. Læs artikel

Anmeldelse: Per Nørgård: Violinkoncerter og Spaces of Time

02-03-2012: Han fylder 80 til juli, og fejringen bliver stor. Læs artikel

Anmeldelse: MacMillan, Takemitsu m.fl.

17-02-2012: Det havde klædt EMI at skrue lidt ned for markedsføringscharmen. Men okay. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...