Violinpoet gjorde dødens toner levende

Sidste år blev han signet af selveste Deutsche Grammophon – det hæderkronede tyske pladeselskab. Mikhail Simonyan, den 26-årige violinvirtuos, fra Novosibirsk, udsendte som debutskive en ekspressiv sag med violinkoncerter af armenske Aram Khachaturian og amerikanske Samuel Barber.

Fredag aften optrådte Simonyan anderledes indadvendt foran DR SymfoniOrkestret og DR KoncertKoret. Georgiske Gija Kantjelis (f. 1935) Violinkoncert hedder Styx – navnet på den flod i græsk mytologi, som omslutter dødsriget, og hvor en færgemand fragter de døde fra den ene bred til den anden.

Døden åndede også Kantjeli på nodepapiret, da han skrev sit tyste, poetiske violinværk: Kort før fik han et hjerteanfald og så sit liv passere revy. Han gjorde koncerten til et mindesmærke over sine afdøde komponistvenner – Alfred Schnittke og Avet Teterian.

Strøede klangfarver ud

Næsten lydløst, men blændende rent satte Mikhail Simonyan violintonerne an, mens koret messede gregorianske fraser, og orkestret rundhåndet strøede klangfarver ud. Det estisk-amerikanske energibundt, Kristjan Järvi, holdt på dirigentpodiet de vokale og instrumentale tråde i spænd.

Der var klirrende klokkespil og rislende bjælder. Hidsige klaverklange, stille cembalotoner, kontrabassister, der gned på træet og blæsere, der leverede luft uden toner. Stilmæssigt bevægede stykket sig fra jazz over folkedans til råbende sekvenser i Carl Orffs Carmina Burana-stil. Klimakset udeblev, for Kantjeli afbrød musikkens retninger med pludselige pauser. Stilheden virkede her helt naturlig.

Mikhail Simonyan spillede som ekstranummer en enkel, armensk bøn. På en bund af mørke cellostrøg foldede han de sagte fraser ud.

Stilheden var også et gennemgående træk i aftenens første to værker af estiske Arvo Pärt (f. 1935). Siden Pärt modtog Léonie Sonnings Musikpris i 2008 og for alvor blev kendt herhjemme, har hans musik fået kultstatus. Den indspilles som aldrig før, og orkestre og kor har tit de sælsomme værker på repertoiret.

Religiøst motiv

Aftenens indledende værk, Cantique des Degrés, rummede som mange andre Pärt-værker et religiøst motiv. Teksten var hentet fra en af biblens Davidsalmer.

Koret lod sig lede af kyndige Kristjan Järvi. Han fik værket til at svæve engleblidt, så versene på latin lå som gennemsigtige akvarelfarver oven på det sarte orkesterakkompagnement.

Anderledes insisterende lød Pärts Symfoni nr. 3. Som middelalderlige munkestemmer lod han nøgne træblæsere træde i front og flette sig sammen i et intenst crescendo. Messingblæserne stemte i med distinkte, rytmiske motiver, og strygerne udfoldede de sangbare flader. Piccolofløjte og celeste glimtede brillant.

En hel sal holdt vejret gennem de tre stille værker. En aften med plads til eftertanke.

Klassisk koncert

DR SYMFONIORKESTRET

DR KoncertKoret

Mikhail Simonyan violin

Kristjan Järvi dirigent

DR Koncerthuset og direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB). Koncerten udsendes søndag den 29. april kl. 12.15 på P2 Klassisk (DAB)