Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Evgenia Rubinova, Stoense Kirke | musik.guide.dk

Anmeldelse: Evgenia Rubinova, Stoense Kirke

<p> Evgenia Rubinova, en ung, meget spændende pianist på Langeland </p>

Stoense Kirke, Langeland:

Evgenia Rubinova, pianist

Hvem havde på forhånd hørt (om) Evgenia Rubinova, som i 2003 fik andenprisen på den store Leeds internationale klaverkonkurrence, og siden andre priser? Der er jo en del unge musikere, som kan ekspedere en masse noder præcist, hurtigt og flot. Rubinova kunne mere, det væsentligere at få os til at lytte sig til nyt i musikken.

Lille, mørkhåret, køn og i sort buksedragt kunne hun gøre meget magisk musikalsk endda ved Rachmaninof, som skrev flot klavermusik, men som ikke stod i første række af de dybdesøgende komponister. Man opdagede andet og mere i den hyggelige kirke på Nordlangeland.

Rachmaninof var afslutningen på koncerten - desværre. Jeg havde glædet mig til at høre Rubinova spille Beethovens store, meget personlige sonate, nr. 32 i e-mol, og til Prokofiefs syvende sonate ekspederet med hele dens virtuose apparat og alligevel subtile forfinelse. Men det viste sig en fejl kun at beregne halvanden times ekstra køretid til Langeland en ferielørdag, da der tilmed var festival med en helt anden slags musik i den anden ende af Langeland. Alene bilkøen før og over Svendborg Sund broen tog fem kvarter.

Sås i ansigtet

Rubinova reddede alligevel dagen med Rachmaninof. Man ikke blot følte, hvordan de seks moments musicaux blev til i samme åndedrag, som hun spillede dem. Man så det i hendes ansigt. Man så, hvad hun ville, men også, hvad der for hende måske ikke lykkedes helt efter ønske. At kunne følge så tæt, hvad der ikke alene skete i hendes fingre, gav yderligere perspektiv til musikken, mere vingefang. Men der var altså intet, som mislykkedes.

Sangbare melodier, en dansende virtuos presto, en pompøs russisk maestoso. Ellers var hverken Rachmaninof musik eller hendes klaverspil specielt russisk. Jeg tiltror Evgenia Rubinova at kunne spille et bredt repertoire på sin egen måde, så man opdager nyt og anderledes i musikken. Rachmaninof fulgtes ekstra af en lyrisk spillet Lied ohne Worte af Mendelssohn og et passioneret Chopin-prelude.

Næste års sommerkoncerter i Stoense er tæt på plads med blandt andre den karismatiske britiske tenor Mark Padmore, pianisten Anna Gourari og den fremragende Belcea Strygekvartet.

Anmeldelse: András Schiff (Tivolis Koncertsal)

05-08-2010: Ungarske András Schiff tryllede de største musikalske følelser frem i Beethoven og Schumanns klaverværker. Men to en halv time i så intenst selskab var i overkanten.

Læs artikel

Anmeldelse: Klughardt, Schumann m.fl.: Song of the Reeds

02-02-2012: Var det noget med en gang Klughardt, von Herzogenberg eller Weisman? Læs artikel

Anmeldelse: Sjællands Symfoniorkester (Tivolis Koncertsal)

02-02-2012: Tændt tysk pianist og veloplagt orkester serverede glødende Brahms-toner i Tivoli. Læs artikel

Anmeldelse: Svjatoslav Richter: The Comlete EMI Recordings / The Originals

03-07-2009: To fremragende bokse til næsten ingen penge med den store russiske pianist supplerer hinanden godt

Læs artikel

Anmeldelse: Lang Lang (Tivolis Koncertsal)

18-06-2009: Den kinesiske verdenspianist Lang Lang indtog Tivolis Koncertsal – med drømmende smil, virtuost spil og humoristiske håndtegn.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...