Budapest Festival Orchestra (DR Koncerthuset Studie 1)

DR Koncerthuset Studie 1 og direkte i P2

BUDAPEST FESTIVAL ORCHESTRA

Iván Fischer, dirigent

Emanuel Ax, klaver

Koncerten var gennemført af Nordic Concerts i samarbejde med DR

Tirsdag aften

Ungarerne er stærke på den symfoniske front. Det oplevede et næsten fyldt DR Koncerthus, da det velspillende Budapest Festival Orchestra tirsdag gjorde ophold i hovedstaden. Koncerten var en del af en nordisk turné, der i øvrigt bringer orkestret til Hamburg og Oslo.

At høre de ungarske musikere fyre de mange svære noder af i Stravinskijs rytmisk og klangligt krævende storværk, Le Sacre du Printemps, var en galopperende fryd for øret.

Gnist og drama i stemningsfuldt værk

I spidsen for flokken af musikere på scenen stod den ungarske chefdirigent Iván Fischer, som tilbage i 1983 grundlagde orkestret og siden har været dets faste frontfigur. Hans spændstige skikkelse hoppede ivrigt op og ned på podiet og synliggjorde værkets rituelle rytmer. Med sit begejstrede kropsprog kanaliserede han energi over i hver musiker.

Le Sacre du Printemps, som billedligt beskriver en ceremoniel forårsofring, levede især pga. orkestrets sans for nuancer. Den høje, spæde fagotsolo i starten, som alle fagottister frygter, flød frit.

Der var tæthed i træblæsernes indsatser og skinnende præstationer i både top og bund – fra piccolofløjtens ildevarslende skrig til den bløde, dybe altfløjtes melankolske klang.

En veltrimmet messingsektion skabte balance i klangbilledet– deres fanfareagtige indsatser stod skarpt, men aldrig for kraftigt i forhold til resten af orkestret. Der var gnist, drama og et konstant fremadrettet flow i det stemningsfulde værk.

Brillant pianist

Koncerten bød forinden på meget mere Stravinskij: Scherzo à la Russe lød fokuseret fra første akkord, mens Tango for Orchestra smøg sig farverigt ud i rummet.

Aftenens solist – den 61-årige amerikanske verdenspianist Emanuel Ax med det runde, glade ansigt omkranset af krøller – serverede også Stravinskij. Der var fart og klanglig intensitet over hans fortolkning af Capriccio for klaver og orkester. Andensatsen var en lyrisk fortælling med klaverstemmen som fyldig farvetråd.

Overgangen fra Capriccioens spraglede, effektfulde finale til Haydns lyse, perlende Koncert i D-dur for klaver og orkester var et vovet, men velfungerende spring. Så brillant og nærværende var Ax' Haydn-klang. Med musikalske fraseringer legede han sig gennem de tre satser. Orkestret fulgte ham som en dæmpet skygge.

Ingen Europaturné uden ekstranumre. Budapest Festival Orchestras strygere lod publikum synke Stravinskijs krasse akkorder med en blid, tilbageholdt udgave af Bachs Air.

Den symfoniske festaften sluttede med en humørfyldt udgave af Brahms’ Ungarsk Dans nr. 10 – kækt præsenteret på dansk af Iván Fischer.

Gæsteorkestre af denne kaliber må DR gerne huse flere af i fremtiden.