Daniel Barenboim (Værket, Randers)

Værket, Randers

Daniel Barenboim

Staatskapelle Berlin

Dirigent: Andris Nelsons

For anden gang i år kunne Randers melde udsolgt til et besøg af et verdensorkester. Efter Wiener Philharmoniker var det Staatskapelle Berlin, som kunne overbevise det begejstrede publikum om, at den akustisk forbedrede hovedsal på Værket nu kan befordre den store orkestermusik.

Daniel Barenboim - denne gang som pianist - var attraktion nummer ét, og han var i topform. Nej, han er ikke altid så veloplagt som i Randers. Jeg vil mene, at en væsentlig grund var, at han havde sat den unge lettiske dirigent Andris Nelsons til at stå i spidsen for sit orkester, Berlins hæderkronede Staatskapelle, som også er operaorkester på Barenboims Staatsoper Berlin.

Barenboim havde ikke nødig at spekulere på orkesterstemmen, men kunne koncentrere sig om at koncertere, som betyder at kappes med orkestret. Han fik et af de fineste orkesterakkompagnementer, som man kan drømme om i Chopins to klaverkoncerter. Barenboim og Nelsons spillede op til hinanden, sart og sjælfuldt, men aldrig sentimentalt, tværtimod med en undermalende spiritualitet.

Andris Nelsons er en af de helt store kommende dirigenter. Han er chef for City of Birminghams Symfoniorkester, og han har som 31-årig allerede indspillet flere bemærkelsesværdige cd’er. Vi vender tilbage til ham her i spalterne, når han om en måned har haft sin premiere med Wagners "Lohengrin" i Bayreuth.

De jerntæppet gik ned i Tyskland, fik specielt de to statskapel-orkestre i Dresden og Berlin mulighed for at bevare og hæge om den fine, gamle tyske orkestertradition. I de samme år kom de vestlige symfoniorkestre til at ligne hinanden mere og mere i klangen. Staatskapelle Berlins mørke, tætte klang, som Barenboim ikke har villet ændre væsentligt, blev også en oplevelse i Værket.

Det eneste lille minus var, at programmet bød på for få kontraster med en herligt musiceret Haydn-symfoni i e-mol, nummer 44, og de to i karakteren trods alt ikke væsensforskellige koncerter plus mere nattemusik som ekstranummer. Man kunne ønske sig en aften med Andris Nelsons alene på førersædet. Men det har nok ikke mange tænkt på under Barenboims sublime Chopin-spil.