Christian Tetzlaff, violin (Den Hirschsprungske Samling)

Den Hirschsprungske Samling

CHRISTIAN TETZLAFF, VIOLIN

Mandag aften

Den Hirschsprungske Samlings koncertarrangører må have svært ved at få armene ned efter mandagens koncert:

I sidste uge var kun få forsalgs-billetter langet over disken. Men fem minutter i dørlukningstid blev salen proppet til sidste plads. Nu taler vi også en koncert med den tyske verdensviolinist Christian Tetzlaff i byens smukkest udsmykkede koncertsal med guldaldermalerier fra gulv til loft.

Fandenivoldsk intensitet

Med sin osende potente tone og et direkte fysisk nærvær fyldte 45-årige Tetzlaff rummet både kropsligt og musikalsk. Han gik helt frem til scenekanten og lagde ansigtet i alvorlige folder, mens han med enorm ekspressivitet og kød på klangen lod Bachs Partita for Violin nr. 2 i d-mol folde sig ud.

Der var friskhed og fremdrift i de raske satser og melankoli i de rolige. Omhyggeligt skabte han orden i de lange, filtrede melodiforløb, så linjerne stod klart, og hver frase gav mening musikalsk.

Også Bachs Sonate for Violin nr. 3 i C-dur havde i Tetzlaffs fortolkning noget nyfundet over sig. Tonerne smøg sig tæt. De hurtige satser blev slynget fra instrumentet med en fandenivoldsk intensitet.

Gik til grænserne

En helt anden verden åbnede sig i Bartóks firsatsede Sonate for Soloviolin Sz 117 – fyrig og fyldt med atonal spænding og krævende effekter for fingre og bue. Tetzlaff gjorde med sit enorme tekniske overskud musikken rasende dramatisk.

Han gik dynamisk til grænserne med isnende flageoletter og temaer, der blev hamret ud med vanvittig voldsomhed. Klangen var fuldfed og tæt. Ind imellem lod Tetzlaff lysende melodiske glimt danne kontraster til alt det mørke.

Kultiveret publikum

Ud over en koncert med en international kapacitet kunne Hirschsprung denne aften bryste sig af at have den klassiske scenes mest kultiverede publikum. Hvis en nål var faldet på gulvet i Tetzlaffs lydløse passager, ville alle have hørt det.

Selv om sonaternes satsbetegnelser ikke fremgik af det trykte program, gjorde ingen anstalter til at klappe, før sluttonen i hvert værk var klinget ud.

Perfekte rammer

Christian Tetzlaff har besøgt København flere gange før, bl.a. som solist i Sibelius’ Violinkoncert, som han også har indspillet med DR SymfoniOrkestret.

Hans efterår er booket med koncerter i bl.a. London, Berlin, Birmingham, Paris, Stockholm, Helsinki og en række amerikanske storbyer.

Sidst, Tezlaff skulle have optrådt som solist med orkester herhjemme, blev han pillet af plakaten pga. finanskrisen. Lad os heppe på at få ham hyret snart igen efter så energiladet en solopræstation i perfekte rammer.