Find mere om:
Sniglyt til Michael Jacksons nye album | musik.guide.dk

Sniglyt til Michael Jacksons nye album

<p> Den nye udgave af Michael Jacksons mere end 25 år gamle klassiker &quot;Thriller&quot; udkom den 11. februar. Vi giver dig mulighed for at høre alle sangene på &quot;Thriller 25&quot;. </p>

Sidste efterår var det 25 år siden, at Michael Jackson udgav "Thriller", som skulle blive hans største succes som solist og et album, der efterhånden har solgt i mere end hundrede millioner eksemplarer.

Herhjemme har "Thriller" solgt 168.000 eks.

Hovedpersonen og pladeselskabet Sony BMG Music har valgt at markere jubilæet i 2008, og den 11. februar blev "Thriller 25" udsendt.

Ny versioner

Den nye udgave indeholder foruden de kendte gamle hits "Billie Jean", "Beat It", "The Girl Is Mine" og "Wanna Be Startin Somethin'" bl.a. en række nye versioner af de gamle klassikere.

Der er for eksempel hiphopproducer Kanye Wests remiks-fortolkning af "Billie Jean" og en ny - og anderledes - version af "Wanna Be Startin' Somethin'" med det amerikanske popidol Akon.

Ydermere er Black Eyed Peas-produceren Will.I.Am involveret i remiksudgaver af "The Girl Is Mine" og "P.Y.T. (Pretty Young Thing)". Sidstnævnte adskiller sig markant fra originalen.

"Thriller udkom oprindeligt tirsdag den 30. november 1982 og blev produceret af Quincy Jones.

Lyt og læs

Du kan lytte til hele "Thriller 25" ved at klikke på linket øverst til højre.

Du kan læse et større portræt af "Thriller" ved at klikke på artikel-linket "Michael Jacksons stjernestund" til højre.

Dette portræt blev oprindeligt bragt i fjor i Jyllands-Postens KulturWeekend.

Michael Jackson

  • Født 29. august 1958
  • Har været professionel musiker i over 40 år.
  • Tidligere medlem af Jackson 5
  • Arbejder efter sigende på et helt nyt studiealbum

Udvalgte soloalbum

  • Off the Wall (1979)
  • Thriller (1982)
  • Bad (1987)
  • Dangerous (1991)
  • Invincible (2001)
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...