Artiklens emner:
Find mere om:
Om de kendte (valgte)
Sangskriver (valgte)

Musiklegende bliver foreviget

<p> Han er en af alle tiders største sangskrivere og får nu sin plads blandt stjernerne. </p>

Den canadiske sanger og sangskriver Leonard Cohen bliver optaget i Songwriters Hall of Fame, når den officielle ceremoni finder sted den 17. juni i New York.

75-årige Cohen albumdebuterede i 1967 med ”Songs of Leonard Cohen”, og den karismatiske verdensstjerne har siden forført publikum med sange som ”Chelsea Hotel #2” fra 1974, ”Hallelujah” fra 1984 og ”I’m Your Man” fra 1988.

20 albums bag sig

I løbet af sin mere end 40 år lange karriere har han udgivet nærved 20 albums, og i 2004 hyldede Anders Dohn og Nikolaj Nørlund ham ved at samle en række danske kunstnere om et dansksproget album med 16 af hans mest skattede sange.

Røg ind på en førsteplads

Albummet ”På danske læber” udkom samme år og røg ind på en førsteplads på den danske albumhitliste. Samme år udkom Cohens foreløbigt sidste album, det spartanske og bagudskuende ”Dear Heather”.

Ud over Cohen bliver Maurice White, Philip Bailey og Verdine White fra det amerikanske funkband Earth, Wind and Fire også optaget i Songwriters Hall of Fame ved den officielle ceremoni til juni.

Det samme gælder for produceren David Foster, komponisten Johnny Mandel og singer-songwriteren Jackie DeShannon.

Hylder popmusikkens sangbog

Songwriters Hall of Fame blev grundlagt i 1969 og hylder ifølge websiden ”de komponister og sangskrivere, hvis arbejde repræsenterer et udsnit af de mest skattede sange fra populærmusikkens enorme sangbog.”

Til dato er mere end 300 komponister og sangskrivere blevet foreviget og fået deres plads blandt stjernerne.

Anmeldelse: Bob Dylan: The Original Mono Recordings

21-10-2010: Bob Dylans første otte album udkommer i opdaterede monoudgaver, der gavner oplevelsen af de mange klassikere. Læs artikel

Anmeldelse: John Mayer (Forum, Frederiksberg)

31-05-2010: Der var ingen spor af verbal skandale, da John Mayer spillede i Forum. Desværre. Det kunne ellers have livet op på den musikalske tomgang.

Læs artikel

Nyhed: Made in Seattle

08-11-2009: Musikbyen: I begyndelsen af 1990'erne blev Seattle kendt for at spytte grungebands som Nirvana, Soundgarden, Mudhoney og Pearl Jam ud på samlebånd. Nu er Seattle igen blevet et musikalsk kvalitetsstempel. Læs artikel

Nyhed: Sange på vej hjem til McCartney

14-08-2009: Om ni år får det, der opfattes som en af de mest spektakulære handler i moderne musikhistorie, en slags lykkelig udgang.

Læs artikel

Anmeldelse: Sebastian: Tiderne Skifter

28-04-2009: Genudgivelse af Sebastian-klassikeren ”Tiderne skifter” bliver suppleret med demoindspilninger.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...