Mikael Simpson (Train, Århus)

Train, Århus:

Mikael Simpson

Lørdag aften

Mikael Simpson har sagt det meste før.

Den danske singer/songwriter har - groft sagt - udgivet den samme plade fire gange og sætter nødigt sine ben på et århusiansk spillested uden at nævne både Stig Tøfting og sin tid som pedelmedhjælper på Læssøgades Skole.

Mikael Simpson agerer med en vis rutine. Han bevæger sig i et afgrænset musikalsk univers, men er til gengæld en mester i at finpudse sit udtryk, og det kom i høj grad sidste års mesterværk ”Slaar skaar” til gode.

Lånte fra Gasolin

Også live formår Mikael Simpson at justere sangene.

At han finder plads til ordet ”Århus” i sine ordknappe tekster er efterhånden mere trættende end spændende, men sangskriveren havde heldigvis andre tricks med på Train.

Sjovere var det, at ”Mist dig selv i mig” landede elegant i Gasolins ”Kvinde min”, og at sangeren formåede at eksperimentere med både tempo og harmonier inden for udtrykkets forholdsvist snævre rammer.

Organisk lyd

Mikael Simpson slog igennem med elektroniske sange skabt på Mac’en i soveværelset på Nørrebro, men på ”Slaar skaar” har han med små skridt bevæget sig over i et mere organisk, bandbaseret udtryk.

Bandet spillede da også en stor rolle på Train. Mikael Simpson åbnede med albummets højdepunkt ”Koldt”, hvor vi blev budt velkommen med behagelig elektronik og hypnotisk trommespil.

Yderst på scenekanten stod Mikael Simpson og den tilbagevendende samarbejdspartner Anders Trentemøller, og sammen trak de tempoet ud af flere sange, der om muligt fremstod blødere end på pladerne.

Trompetist var savnet

Ærgerligt var det dog, at trompetisten Kasper Tranberg ikke medvirkede på titelnummeret ”Slaar skaar”, som han gjorde på Vega i København få dage tidligere. Den skrøbelige sag hører til blandt Simpsons bedste sange, men uden trompeten havde nummeret desværre ikke den store gennemslagskraft på Train.

Ti nu stille, Århus!

Bandet optrådte roligere, end det plejer, men i koncertens sidste halve time åbnede Mikael Simpson sit mobildiskotek, og Trentemøller besvarede spørgsmålet ”Er du kommet for at få noget?” med kantet og yderst effektivt keyboard-spil.

I det sidste ekstranummer skruede Mikael Simpson atter ned for tempoet. ”Put mig” blev oprindeligt udgivet af Simpsons gamle band Luksus, men er nu en del af sangerens repertoire.

Her fik vi ”Put mig” i en akustisk version, der først til sidst involverede hele bandet.

»Han har ikke en skid at sige/og det siger han så så højt det nu kan blive,« sang Mikael Simpson på nummeret, der sagtens kunne være henvendt til Trains overrislede publikum.

Kun ganske få fangede tilsyneladende aftenens mange intelligente ordspil, og man måtte konstant bevæge sig rundt på spillestedet for at undgå publikums højlydte snak og alt og ingenting.

Hvorfor betale flere hundrede kroner for at gå til koncert, hvis man hellere vil stå og sludre.

Ti nu stille, Århus!