Anmeldelse: Van Halen: A Different Kind Of Truth

Rock-cd

Van Halen:

A Different Kind Of Truth

Interscope Records/Universal Music

Ud fra et business-synspunkt giver det god mening, at amerikanske Van Halen med sanger David Lee Roth vender tilbage med både et nyt album og en lang koncertrække.

Tiden er til nostalgiske comeback, og såvel pladeselskaber som koncertpromotorer vil i en økonomisk usikker tid helst investere penge i projekter, som kan give et stort afkast.

Det amerikanske rockband Van Halen, der blev dannet i første halvdel af 1970'erne, ligner en økonomisk succes. Som The Eagles og AC/DC blev det, da de gjorde comeback med både plade og turné.

Der er planlagt ca. 50 amerikanske koncerter med turnépremiere den 18. februar, og mon ikke der senere følger koncerter i resten af verden. For Van Halens fanbase rækker langt ud over USA.

Sluttede på toppen

Det er for tidligt at tale om salgstal for pladen. Men det vil være en skuffelse for pladeselskabet, hvis ”A Different Kind Of Truth” ikke opnår førstepladsen på den amerikanske hitliste.

Dels er der ikke tilsvarende store rockudgivelser lige nu, dels var Van Halen en millionsællert fra slutningen af 1970'erne til midten af 1980'erne, da bandets to egoer - den virtuose guitarist Eddie Van Halen og Roth - ikke længere kunne holde hinandens selskab ud.

David Lee Roth gik solo og skruede op for sit image som festabe. Eddie Van Halen kørte videre med nye medlemmer og et på mange måder mere seriøst image. Der var dem, som mente, at Van Halen sagtens kunne klare sig uden Roth. Andre sagde, at hans store armbevægelser netop var den afgørende forskel på dette og alle mulige andre rockbands.

Sange fra fortiden

Med første sang ”Tattoo” slår Van Halen anno 2012 straks døren op på vid gab for både pop- og rocktilhørere. Trommeslagene falder tungt og groovy, Eddie Van Halen viser sin tilstedeværelse med hæsblæsende strengeleg, før Roth for alvor træder i karakter med sin spradebasse-vokal.

Amerikanerne ligner sig selv, uanset om man er fan af det uovertrufne debutalbum ”Van Halen” fra 1978 eller først hoppede på vognen i 1980'erne med albummet ”1984” og hittet ”Jump”.

David Lee Roth har i interviews fortalt, at mange af de aktuelle sange i en eller anden udstrækning blev til i 1970'erne. Det har fået mediesnakken til at gå om, hvorvidt Roth og Eddie Van Halen stadig har en fælles kreativ energi at byde på.

Dertil er der kun at sige, at utallige sangskrivere har hentet materiale frem fra fortiden for at gøre det færdigt mange år senere. Det afgørende må være, om resultatet har styrken og holder stilen, og selv om ”A Different Kind Of Truth” ikke er nogen overvældende mavepuster, er det stadigvæk en skive med særdeles troværdig underholdningsværdi.

Sabbath og blues

Det store tunge lokomotiv kommer i høj fart med både ”She's The Woman” og ”You And Your Blues” med poppet mandekor og en af disse korte, præcise soloer, som altid har været et af Eddie Van Halens varemærker.

På ”China Town” og ”Bullethead” sættes tempoet yderligere op. Det er attituden, som rigtige musikere frem for gamle stjerner, der skal udstilles. ”Honeybabysweetiedoll” får med bassen og trommerne en tung, mørk karakter. ”Outta Space” virker som David Lee Roths hilsen til Ozzy Osbourne, mens ”Stay Frosty” rækker endnu længere tilbage. Nummeret er til tider skåret ind til akustisk attitude.

Der er rent faktisk rigtig god variation over det nye opus, der ville have stået endnu stærkere som totaloplevelse, hvis de to svageste numre var sorteret fra.