Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af U2 - Songs of Innocence | musik.guide.dk

Anmeldelse af U2 - Songs of Innocence

U2 forærer nyt album væk via iTunes. Musikken er god. Tilgængeligheden er dårlig.

ROCK/POP

U2:

SONGS OF INNOCENCE

Universal Music


Umiddelbarhed, impuls og en tilbagevenden til en slags uskyld.

Det kunne være motiverne bag at U2 ud af det blå – og kvit og frit – forærer et nyt album væk i den nye fagre digitale verden.

Men så enkelt er det ikke. De irske rock-veteraner har valgt at gå i intim nærkontakt med giganten Apple, så gratis-tilbuddet gælder virksomhedens kunder, og der er altså tale om en snild markedsføringsstrategi for både Apples digitale musikbutik og U2.

Jeg bruger ikke iTunes, og personligt havde jeg hellere betalt for adgang til det nye album på en hvilken som helst musiktjeneste, frem for dén frustration og dét store besvær, der fulgte med at oprette en konto hos iTunes. Her efter gik der flere timer med at prøve at få fat i gratis-lokkemaden. Det virkede ganske enkelt ikke – måske på grund af massivt pres på udbyderen – og uanset var det en krig at gennemskue iTunes labyrintiske afspilningssystem.

Glimrende skæringer

Man kan som lytter også vente til ”Songs of Innocence” udkommer mere traditionelt den 13. oktober. Men U2-fans må nok til tasterne. Det nye album er nemlig et stilsikkert comeback efter den uhomogene og hit-magre ”No Line on the Horizon” fra 2009. Bandet er endda intet mindre end glimrende i en håndfuld sange.

"California (There Is No End to Love)" er charme-sitrende og tætsiddende rock med vink til The Beach Boys i det gentagne mantra ”Bar-bar-bar Barbara – Santa Barbara”. Sanger Bono surfer soul-suverænt over den pompøst medrivende produktion, hvor legende-guitarist The Edge lever fuldt op til sit navn med kantet rock'n'roll-knurren i riffet. Den filmiske "Raised by Wolves" er tematisk knyttet til den gamle energibombe ”Sunday Bloody Sunday” og rummer frit løbende desillusion over terror-handlinger i troens navn: ”Blood in the house/Blood on the street/The worst things in the world are justified by belief.” På et ellers ret slagkraftigt rocket album er det en atypisk skæring med spøjse electronica-klange og et delvist minimalistisk snit.

Smuk frihedserklæring

Den sensuelle ballade "The Troubles" bevæger med elegant stryger-svæv og en smuk frihedserklæring, og med "Cedarwood Road" viser Bono, hvordan en tur ned ad mindernes vej ikke behøver ende i en blindgyde af lyserød nostalgi. Han synger flammende passioneret om en fortid, der også var grusom: ”Paint the world you need to see/Sometimes fear is the only place that we can call our home”. Kuldegyset er næsten uundgåeligt, når The Edge samtidig disker op med et af karrierens tungeste riffs. 

Sidste soniske diamant-glimt lyser fra "Sleep Like a Baby Tonight”: et

tilbagelænet, diskret eksperiment, hvor drømmenes nådige æter kommer til at minde om ubrugelig eskapisme: ”You're gonna sleep like a baby tonight/In your dreams, everything is alright/Tomorrow dawns like a suicide/But you're gonna sleep like a baby tonight”.

Udspændt sikkerhedsnet

U2 gambler generelt ikke med rockens kronjuveler som på de banebrydende album ”Achtung Baby” (1991) og ”Pop” (1997). Det traditionstro sikkerhedsnet er lovlig fintmasket i flere af de nye sange. Bl.a. i den glat, gennemsnitlige romantiske ballade "Song for Someone", der slet ikke formår at udfordre åndsbeslægtede klassikere som ”With or Without You” og ”Where the Streets Have No Name”.

Der lurer heller ingen bidsk revolution i "The Miracle (of Joey Ramone)", der sender en hyldest i retning af den afdøde punk-legende fra Ramones. Lyrisk er det dog et perfekt afsæt for Bono, der søger tilbage til den musikalske urkraft, der satte gang i hans egne musik-drømme: ”I wanted to be the melody/Above the noise, above the herd.” Det er effektivt med fængende og slagsang-hujende energi, men udtrykket er også noget midtsøgende. Det sammen med ”Iris (Hold Me Close)", der klinger af et tidsrigtigt kompromis mellem Coldplay-vellyd og U2-varemærke-klang. The Edges smidige guitar-figurer driver omkring med vinden, mens Larry Mullens tromme-træk og Adam Claytons maskuline bas sørger for spændt rygrad.

På næsten naturstridig vis lykkes det altså endnu engang for U2 at vende tilbage og fremstå som en hårdfør og uopslidelig enhed, der modstår dødelige bid fra tidens tand. Bandet holder stædigt fast i en vilje til at skrive gode sange, som både varmer og fremstår kuldslåede.

Anmeldelse af Florence and The Machine - How Big, How Blue, How Beautiful

31-05-2015: Florence Welch og Major Lazer gør god reklame for sommerens festivaloptrædener. Læs artikel

Anmeldelse af Band Aid 30 - Do They Know It’s Christmas 2014

17-11-2014: Den nye udgave af ”Do They Know It’s Christmas” er en bleg udgave af den 30 år gamle original. Selv U2’s Bono har mistet de vokale kræfter, der skal til. Læs artikel

Anmeldelse af Lars H.U.G - 10 sekunders stilhed

03-11-2014: Lars H.U.G. er på prægtig comeback-kurs. Så spænder han ben for sig selv. Læs artikel

Anmeldelse af Giana Factory - Lemon Factory

02-06-2014: Giana Factory veksler mellem at være køligt tiltrækkende og tomt poserende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...