Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
U2: Achtung Baby | musik.guide.dk

U2: Achtung Baby

Genhør: Der var opløsningsstemning i U2, da gruppen i 1990 i Berlin begyndte indspilningen af det, som skulle ende med at blive det populære rockbands mest vellykkede album. Nu genudgives ”Achtung Baby”.

ROCK

U2:

Achtung Baby

(Super Deluxe Edition, 6 cd'er og 4 dvd'er)

Universal Music

Muren var faldet og genforeningen af det delte Tyskland i fuld gang, da U2 i 1990 tog til Berlin for at indspille ny musik efter millionsællerterne ”The Joshua Tree” og ”Rattle And Hum”.

Det lignede et lykketræf, at et af verdens mest populære rockbands skulle arbejde i den tyske storby, som var under voldsom forandring, og det gjorde bestemt ikke fortællingen dårligere, at pladeindspilningen skulle foregå i Hansa Ton Studios. Her havde den britiske stjerne David Bowie i 1970'erne indspillet bl.a. sit store hit ”Heroes”.

Da U2 ankom til Berlin, skyndte de sig ud i byen og endte med at blive del af en demonstration. Det viste sig dog, at optoget bestod af mennesker, der protesterede imod genforeningen! Denne uheldige begyndelse på opholdet var dog ingenting imod, hvad der ventede. Det viste sig hurtigt, at de fire musikere fra Dublin i Irland, der på 10 hæsblæsende år var blevet superstjerner, ikke kunne finde melodien sammen.

Sanger og frontfigur Bono og guitarist The Edge ønskede, at gruppen skulle vælge en helt ny retning.

De ville væk fra den amerikanske rock, blues og country, som havde præget især ”Rattle And Hum”. I stedet ville de lade sig inspirere af de tyske synthesizerikoner Kraftwerk, den larmende og kantede post-industrialrock, som tyske Einstürzende Neubauten var eksponent for, og den rockende dansemusik med høj coolfaktor, som huserede i britiske Manchester med navne som The Stone Roses og Happy Mondays.

Bono og The Edge havde dog svært ved at omsætte visionerne til noget, der kunne betragtes som i det mindste begyndelsen til et nummer. Derfor var det nærmest umuligt for dem at overbevise bassist Adam Clayton og trommeslager Larry Mullen om, at en markant kursændring var rigtig for en gruppe, der ikke just havde haft problemer med at sælge plader. Omvendt gik Bono og The Edge i baglås hver eneste gang, et arrangement var i færd med at komme til at lyde som noget fra fortiden.

Det kunne godt være, at muren udenfor indspilningsstudiet var brudt ned. I Hansa-studiet blev der opbygget mure imellem fire venner, og U2 endte i en tilstand, hvor der blev talt højt om risikoen for en opløsning.

Det gik anderledes.

Vendepunktet


Et års tid efter U2's ankomst til Berlin udkom ”Achtung Baby”, der stadig står som den irske gruppes bedste, mest tidløse udgivelse, og som hører til blandt populærmusikkens mest overrumplende forvandlingsprocesser.

U2 kom ikke blot ud af krisen; gruppen blev med albummet et nyt band. De lød, som de aldrig havde gjort før. De så ud, som de aldrig havde set ud før.

»Tilblivelsen af ”Achtung Baby” er årsagen til, at vi stadigvæk er her,« konstaterer Bono i den dokumentarfilm, ”From The Sky Down”, som er en del af det bokssæt, der udkommer som en markering af 20-året for udgivelsen.

I både dokumentarfilmen og i de fortællinger om indspilningsprocessen, som er samlet i boksen, bliver der peget på, at arbejdet med det, som blev til U2's store hitballade ”One”, blev vendepunktet.

The Edge indledte ubevidst processen ved at skabe nogle stemninger med sit guitarspil, som fangede de andre i studiet. Adam Clayton og Larry Mullen begyndte at spille med, og Bono stillede sig ved mikrofonen og improviserede over de spændinger, som studiet havde været så fyldt med: »We're one, but we're not the same«.

U2 fandt i arbejdet med sangen endelig sammen igen som en enhed, og selv om det herfra langtfra kun var nemt og ligetil, blev der i de kommende måneder realiseret forrygende numre som ”Even Better Than The Real Thing”, ”Mysterious Ways”, ”Until The End Of The World”, ”Love Is Blindness”, ”The Fly” og ”Zoo Station”.

En chokeffekt


Sidstnævnte indleder albummet som en chokeffekt.

The Edges guitarspil lyder som en motor, der ikke kan komme i gang, og kort efter bliver der slået på noget, der kan opfattes som metalrør og dåser. Efter et halvt minuts tid finder arrangementet en mere konventionel form, og før det første lille minut er gået, sker der en forløsning, og man tænker et øjeblik, at det er business as usual med U2. Men så begynder Bono med forvrænget vokal at synge: »I'm ready, I'm ready for laughing gas, I'm ready, I'm ready for what's next«.

Han er klar. Resten af gruppen er klar med formfuldendte sange, der er præget af europæiske rockeksperimenter, elektronisk musik og groovy britisk rockmusik. Man skal dog ikke høre ret meget efter for at kunne spore nogle af stemningerne og udtrykkene tilbage til de amerikanske musiktraditioner, som Bono og The Edge i begyndelsen af indspilningsprocessen havde været så optagede af at lægge afstand til.

Kunststykket er, at den amerikanske indflydelse - gospel, blues og rock'n'roll - er intelligent integreret i arrangementer og produktioner, hvor det på forgængeren ”Rattle And Hum” lød, som om irerne havde skiftet navn til USA2.

Teksterne på ”Achtung Baby” er generelt af meget høj kvalitet. De bygger på masser af selvransagelse og indeholder sårbare fortællinger. Det er tydeligt, at medlemmerne af bandet ikke kun har kæmpet med hinanden. De har også haft problemer med deres selvtillid og parforhold. Det gjaldt ikke mindst The Edge, der var igennem en skilsmisse.

Masser af farver


Med krisestemning i lang tid i studiet og personlige problemer at slås med kunne albummet meget let være blevet solgt som en alvorlig plade med et sort/hvidt billede på forsiden. Den løsning ville have ligget fint i forlængelse af, at der ikke havde været ret mange farver på de tidligere studiealbum med U2.

I stedet består albumcoveret af en masse farvefotos og enkelte sorthvide billeder. Der er flere motiver, hvor bandmedlemmerne smiler, der er et billede, hvor Adam Clayton viser sig i bar figur (på den nye udgivelse er der et stort sort kryds over kønsdelene), og så er der fotos, hvor gruppen er majet ud, så man tror, at det er løgn. Ved hjælp af albumcoveret får U2 - nærmest for første gang i karrieren - signaleret, at gruppen rent faktisk besidder humor og selvironi.

Der er også et par fotos af den legendariske østtyske bil Trabant, og med albumtitlen og sangen ”Zoo Station” får irerne skabt en form for tysk illusion. Virkeligheden er, at størsteparten af sangene blev færdiggjort hjemme i Irland.

Da U2 i 1992 og igen i 1993 tog på turné med sangene, byggede man videre på det image, som billederne sammen med musikvideoerne havde kreeret med dertilhørende roller.

Bono fortæller i dokumentarfilmen, at han til sin rolle som ”The Fly” på 1992-turneen tog sin frisure og jakke fra Elvis, mens bukserne var i stil med dem, som Jim Morrison fra The Doors bar. De kulsorte solbriller var inspireret af et par, som Lou Reed havde optrådt med.

Meget cool


Selv om Bono lod sig inspirere af andre, var der noget aldeles unikt og meget cool over ham, og de tre andre fulgte trop på deres mere afdæmpede facon. Tiden som alvorlige unge mænd med store cowboyhatte, støvler, slidte jeans og andet amerikansk outfit var forbi.

Til gengæld kan det konstateres, at det trods flere ihærdige forsøg ikke efterfølgende er lykkedes for U2 med et tilsvarende spændende imageskifte eller at indspille sange, der kan matche det, som man får med ”Achtung Baby”.

Om der overhovedet kommer flere studiealbum med U2, har Bono sat spørgsmålstegn ved i interviews i den senere tid. I Irish Times siger han: »Vi burde bare skride, hvis vi ikke formår at levere en rigtig god grund til at lave et nyt album.«

info

U2

Blev dannet i 1976 i Dublin og består af Bono (sang og guitar), The Edge (guitar, keyboard og kor), Adam Clayton (bas) og Larry Mullen (trommer og perkussion).

Har udgivet albummene ”Boy” (1980), ”October” (1981), ”War” (1983), ”The Unforgettable Fire” (1984), ”The Joshua Tree” (1987), ”Rattle and Hum” (1988), ”Achtung Baby” (1991), ”Zooropa” (1993), ”Pop” (1997), ”All That You Can't Leave Behind” (2000), ”How to Dismantle an Atomic Bomb” (2004) og ”No Line on the Horizon” (2009).

Gruppens samlede salg af

album ligger på ca. 150 mio. stk.

info


Achtung Baby


Blev indspillet i Berlin og Dublin i 1990-1991. Salgstallet ligger omkring 20 mio. stk.

Producere var Daniel Lanois, Brian Eno og Steve Lillywhite. En fjerde vigtig skikkelse i studiet var teknikeren Flood.

Albumtitlen er inspireret af en sætning, der bliver sagt i Mel Brooks-komedien ”The Producers”, og som lydmanden Joe O'Herlihy bragte på banen under indspilningen af albummet. På nummeret ”The Fly” kan man høre Bono sige ”Achtung Baby”.

Albummet bliver nu genudgivet i en lydopdateret udgave - og i flere forskellige versioner. Super Deluxe-udgaven består af det oprindelige album og ”Kindergarten - The Alternative Achtung Baby” med anderledes udgaver af de 12 sange.

Derudover er der en cd med b-sider og andre sange fra perioden og to cd'er med remiksudgaver af en række numre. Ydermere indeholder boksen albummet ”Zooropa”, der blev indspillet i samme periode, som U2 turnerede med sangene fra ”Achtung Baby”.

Bokssættet indeholder fire dvd'er med bl.a. musikvideoer, en koncertoptagelse og en dokumentarfilm, ”From The Sky Down”.

Anmeldelse: U2 (Casa Arena, søndag aften)

16-08-2010: Efter en forrygende begyndelse blev det irske rockbands koncert en blandet fornøjelse. Horsens’ fodboldstadion var ikke den optimale hjemmebane for U2’s kæmpescene. Læs artikel

Anmeldelse: U2: At The Rose Bowl (Dvd/Blu-Ray)

14-08-2010: Bokssæt med U2-koncert og ekstramateriale giver et godt fingerpeg om, hvad publikum i Horsens kan vente sig søndag og mandag aften.

Læs artikel

Nyhed: U2 har lavet bedste album i 25 år

27-04-2010: Det amerikanske musikmagasin Spin fejrer 25-års jubilæum og har i den forbindelse lavet en liste med de 125 bedste album gennem de sidste 25 år. Førstepladsen indtages af U2s 1991-udgivelse "Achtung Baby". Læs artikel

Nyhed: Nyt U2-album i seks versioner

16-01-2009: Det irske band pakker de 11 nye sange på mange forskellige måder. Prisen varierer voldsomt. Den dyreste udgave af pladen koster flere hundrede kroner.

Læs artikel

Anmeldelse af The Beatles - The U.S. Albums

24-01-2014: Bokssæt: The Beatles’ amerikanske pladeselskab praktiserede en særpræget udgivelsespolitik. Der blev set stort på, hvad der var udgivet af singler og album i Europa. Nu er de amerikanske album blevet samlet i et bokssæt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...