Tom Waits: Bad As Me (Deluxe Edition med 3 ekstra numre)

ROCK

Tom Waits: Bad As Me (Deluxe Edition med 3 ekstra numre)

Anti/Cosmos Music

Er udkommet

»Klar til afgang,« råber Tom Waits på første sang ”Chicago”, der med et hæsblæsende arrangement præget af guitar, banjo, saxofon og mundharmonika er en hyldest til den amerikanske storbys hæderkronede bluestraditioner.

Man stiger forventningsfyldt på en rejse til en række amerikanske steder og skæbner med blues, folkemusik, rock'n'roll, slagtøjsserier, blæsere og soul-, kabaret- og jazzstemninger som unikt brændstof. Det er trods alt en af de seneste 40 års mest respekterede solister, der kræver handling i selskab med prominente musikere som guitaristerne Keith Richards, David Hidalgo og Marc Ribot, bassisten Flea samt Charlie Musselwhite på mundharmonika.

Poesi-smuk ballade

Og nej, det er ikke et tog, som man skal være passager i. Det er en stor lastbil med god plads ved siden af den 61-årige chauffør, og man nynner med på den poesi-smukke ballade ”Face To The Highway”: »Money wants a spender/and the road wants a man/I turned my face to the highway/and I turned my back on you«.

Hver gang, man træffer et valg, vælger man noget fra, og nogle gang ender man med at køre af sted med ønsket om at fare vild, som det understreges på den hektiske rock'n'roller ”Get Lost”.

Tom Waits har siden karrierens begyndelse aldrig stræbt efter at synge om dem, der har styr på det hele. Han fortæller mest om de skikkelser, der ikke kan betragtes som byens - eller barens - bedste børn. For som han konstaterer på ”Bad As Me”: »No good you say/well that's good enough for me«.

Klarsyn og energi

Man kan ikke komme udenom, at Waits på den nye plade i en vis forstand træder ind i en rolle. For det er mange år siden, at han lagde livet som stordrikkende, kæderygende barfly bag sig.

Men man kommer ikke til at længes tilbage til de gode gamle dage, fordi amerikaneren håndterer sin hovedrolle utroligt professionelt med et kolossalt klarsyn og en overvældende kunstnerisk energi:

Hans vokal opsøger undervejs på landeveje og afveje såvel det vildeste vredesudbrud som de værste tømmermænd og den stærkeste stræben efter kærlighed og tilfredsstillelse.

Tom Waits er uden tvivl en hård kapelmester og producer. For selv om han er omgivet af stjernemusikere, holder han alle (egoerne) i stramme tøjler og får på den måde Keith Richards og co. til at yde deres bedste til en fortælling, der på deluxe-udgaven med 16 numre slutter for enden af livets landevej med ”After You Die”.

Hvordan er det? Den evigt nysgerrige kunstner tør stille den slags spørgsmål.