Thomas Dybdahl: Waiting for that One Clear Moment

Thomas Dybdahl: Waiting for that One Clear Moment

Sony Music

Udkommer mandag

Den sensitive singer/songwriter Thomas Dybdahl er sendt på bænken. Ind kommer nordmandens utilpassede dobbeltgænger, som spiller pop, rock og funk uden benskinner.

Alt - lige fra pladeomslag til sangskrivning og produktion - kan opfattes som et oprør mod det følsomme udtryk, som har gjort Thomas Dybdahl til et eftertragtet navn på både pladeomslag og spillesteder.

Den spraglede indpakning af sangerens femte album signalerer nye tider, og allerede på det langstrakte åbningsnummer ”Blackwater” begiver Thomas Dybdahl sig gennem snørklede musikalske landskaber og finder endda plads til et citat af filosoffen Noam Chomsky.

Inspireret af Prince

Langt mere iørefaldende er førstesinglen ”Party Like It's 1929”, hvis titel, produktion og falsetsang leder tankerne hen på det Roskilde-aktuelle forbillede, Prince.

Thomas Dybdahls falset fylder dog ikke så meget, som hans melankolske røst gjorde i tidligere kraftanstrengelser som ”One Day You'll Dance For Me New York City”. Stemmen er denne gang trukket tilbage i lydbilledet, så der er plads til alle eksperimenterne. Ja, i det slæbende højdepunkt ”The World Is My Oyster” er Thomas Dybdahl endda så moderne, at han lader sin stemme forvrænge.

”Waiting For That One Clear Moment” er ét stort spraglet kludetæppe, og meget forbliver uforløst. Men Thomas Dybdahl synger og spiller med en sjælden indlevelse og lader heldigvis de bedste melodier skinne igennem galskaben.

Duet med Dickow

Thomas Dybdahls popularitet i Danmark skyldes ikke mindst en række overbevisende optrædener på spillesteder og festivaler, og selv om sangskriveren nu lægger afstand til det følsomme udgangspunkt, plejer han fortsat venskabet til danskerne.

Med hele fem koncerter i København og Århus promoverer Thomas Dybdahl ”Waiting For That One Clear Moment”, som endda udgives i en speciel dansk version indeholdende en duet med århusianske Tina Dickow.

De to sangere prøver kræfter med den klassiske ”Ain't No Love In The Heart Of The City”, oprindeligt indspillet af Bobby Bland i 1974. Resultatet er mere støjende end resten af albummet, men efter tre kvarter i selskab med den nye Thomas Dybdahl kan intet overraske.