The White Stripes: Under Great White Northern Lights; Black Rebel Motorcycle Club: Beat The Devil's Tattoo

The White Stripes:

Under Great White Northern Lights

(cd/dvd)

Third Man Records/Playground Music

Udkommer i dag

Black Rebel Motorcycle Club:

Beat The Devil's Tattoo

Abstract Dragon/Bonnier Amigo

Er udkommet

Hvis man utålmodigt jagter sjælen i tidens rockmusik, finder man, hvad man søger, på det første officielle livealbum med den fænomenale amerikanske duo The White Stripes.

Livepladen er i sjælden grad proppet med energi, originalitet, ”beskidthed”, mod og umiddelbarhed samt synergi med festlige fans.

Så når - ikke hvis - man skruer højt op for musikken og lukker øjnene, er det næsten som at være til stede blandt de begejstrede tilhørere til de shows, der danner grundlag for udgivelsen.

I stedet for at udødeliggøre én koncert har sanger, guitarist og keyboardspiller Jack White nemlig samlet det bedste fra forskellige koncerter på en canadisk turné i 2007.

Takket være en fokuseret produktion og respektfuld miksning oplever man udgivelsen som én lang fascinerende oplevelse af to musikere, der arbejder benhårdt for sammen at kunne kreere den smukkeste og mest sære og voldsomme rockmusik.

Poetisk pusterum

Pladen rummer stærke udgaver af hits som ”Blue Orchid”, ”Icky Thump” og ”Seven Nation Army” samt duoens fine coverversion af Dolly Partons ”Jolene”.

Men de fornemste stunder finder man andre steder, og glem alt om, at Meg og Jack White lyder ligesom på studiealbummene. ”I'm Slowly Turning Into You” er på fascinerende vis både tungere og mere nuanceret end originalen, og så er kommunikationen med pub likum i en klasse for sig.

”300 M.P.H. Torrential Outpour Blues” er blid på en befriende brutal facon, og ”We Are Going To Be Friends” er et poetisk pusterum ud over det sædvanlige.

Det absolutte højdepunkt kommer i skikkelse af ”The Union Forever”. Meg Whites trommespil er tungt og præcist. Jack Whites guitarspil er brutalt og vanvittigt elektrisk, når han ikke lige præsterer de mest højtidelige kirkelige keyboardklange til sit sangforedrag, der har et ufatteligt underholdende drama og overskud.

I tilgift til det fremragende livealbum får man dvd-udgaven af den dokumentarfilm, som har været vist på biograflærredet.

Den er ikke hundrede procent vellykket. Men for både nybegyndere og fans giver den et godt indblik i, hvordan et af de seneste 10 års mest betydningsfulde rocknavne fungerer i praksis.

Dansk trommeslager

Amerikanske Black Rebel Motorcycle Club (BRMC), der i maj giver koncert i Århus og København, brød igennem stort samtidig med The White Stripes.

Det skete med cool attitude og talent for iørefaldende støjrock. Siden har gruppen dog kæmpet med at holde den kunstneriske standard - og holde sammen.

Kernen er stadig sangerne og guitaristerne Peter Hayes og Robert Levon Been, og bag trommesættet finder man denne gang danske Leah Shapiro.

Hendes trommespil gemmes bestemt ikke væk, men det er de to mandfolk, der spiller hovedrollerne med deres humørfattige, men tjekkede vokaler og en strøm af elektriske guitarer.

Indimellem skruer BRMC ned for strømforbruget og vælger et akustisk, balladepræget udtryk, som det sker på ”Sweet Feeling” og ”The Toll”. Allerbedst er BRMC dog, når de mikser cool rockstil med iørefaldende attitude, som det foregår på ”River Styx”, ”Aya”, ”Mama Taught Me Better” og "War Machine".

Black Rebel Motorcycle Club optræder på Store Vega i København den 1. maj. Den 26. maj giver gruppen koncert på Train i Århus.