The Strokes/Tv On The Radio (Roskilde Festival)

Orange Scene:

THE STROKES

Lørdag

Arena:

TV ON THE RADIO

Lørdag

The Strokes begyndte ved begyndelsen.

Med titelnummeret fra debutalbummet "Is This It", som gav New Yorker-bandet øjeblikkelig stjernestatus for 10 år siden og stadig fungerer som kvintettens mest vellykkede udspil.

Flere klassikere fulgte, og med "New York City Cops", "Last Nite" og "Someday" fungerede gruppens optræden som en af de mest overbevisende hitparader på dette års Roskilde Festival.

Bandets signaturlyd med stikkende trommeslag, legende guitarriff og bevidst sløset vokal fungerede godt på Orange Scene, og den cool og før så reserverede forsanger Julian Casablancas optrådte bemærkelsesværdigt venligt og imødekommende.

Jo, rockstjernen bar solbriller gennem hele koncerten, men det forhindrede ham ikke i at kommunikere med sit publikum. Hans mor er dansk, og det blev til løs snak om kartofler og ferier hos bedsteforældrene i Danmark.

Døde perioder

The Strokes undgik ikke døde perioder i koncerten, hvor der naturligt nok skulle være plads til numre fra de seneste tre album, som ikke lever helt op den overrumplende debut.

De ellers formidable guitarister Albert Hammond Jr. og Nick Valensi, havde tendens til at fylde mindre spændende numre med svulstig guitarlir ala Guns N’ Roses, men det var småting i en mindeværdig optræden på Orange Scene.

Når rockmusik swinger

I Arena-teltet optrådte New Yorker-gruppen TV on the Radio med ekstremt stor tilstedeværelse i et hæsblæsende show med delikate elementer af rock, soul, hiphop og elektronisk musik.

Den insisterende forsanger Tunde Adebimpe skiftevis sang og rappede sig gennem mesterværket "Dear Science" (2008) og den netop udgivne "Nine Types of Light", som dog er en smule ujævn i forhold til forgængeren.

I det fyldte telt på Roskilde Festival gav alle indslag mening.

Guitarist og producer David Andrew Sitek spillede en hovedrolle i det komplekse lydbillede, hvor både bjælder og trækbasuner trængte igennem guitarlarmen. Bandet formåede på imponerede vis at gengive de mange detaljer, så gør studieindspilningerne til særlige oplevelser.

Så kommer rockmusikken ikke til at swinge bedre.