Anmeldelse: The Specials (Store Vega, København)

Store Vega, København:

The Specials

Fredag aften

Det var specielt.

The Specials var i byen, i næsten oprindelig opstilling og med blæsere.

Kun sangskriver og keyboardspiller Jerry Dammers manglede. Som han har gjort de forrige gange, hvor den britiske gruppe har gjort comeback siden opløsningen i 1980’ernes begyndelse.

Dansk musiker med

I hans sted stod til gengæld en dansk musiker, Nikolaj Torp, som i numre som ”Friday Night, Saturday Morning” viste sig som en troværdig og veloplagt substitut, og som på et tidspunkt helt fortjent blev pænt præsenteret af briterne.

Sådan skulle det være på en aften, hvor det handlede om fest og gensynsglæde for voksne i København. Mange af dem var briter, og der var også kommet en hel del fra den anden side af Øresund. Og alle kunne skråle med på "A Message To You, Rudy".

To plader

The Specials fra upåagtede Coventry dukkede op i 1977 og nåede i stærkeste opstilling at udgive to album, ”Specials” (1979) og ”More Specials” (1980), samt en række singler, som blev store hits - med vel nok ”Ghost Town” som det mest kendte nummer i dag. I Vega var det dog et af de numre, der kom til at stå mindre skarpt end den indspillede version.

Bandets musik udkom oprindeligt på 2 Tone Records og fik typisk etiketten 2 tone og ska.

Sangene opsugede i realiteten mange forskellige genrer. Man kunne ikke mindst høre reggaen, punken og rockabillyen i de kortfattede stramme arrangementer, der var så iørefaldende, at de sagtens kunne betragtes som intelligent pop.

Sort og hvidt

Gruppen bestod af både hvide og sorte, og dermed kom The Specials til at fremstå som en organisme, som ville kæmpe for gensidig forståelse og dermed imod den racisme, der i 1970’erne og 1980’erne viste sit grimme ansigt i Storbritannien. At The Specials benyttede sig af farverne sort og hvid gav god mening dengang og gør det stadig i dag.

Teksterne var politiske, barske, pudsige, sjove, enkle og ligetil i deres tag om forskellige tilstande i byen, natten og dagen i Storbritannien. Ifølge BBC var flere af numrene for farlige at spille. Det forhindrede dog ikke sangene i at blive en hitfaktor.

Skænderier

Hvis man dermed troede, at The Specials stod sammen i tykt og tyndt, tog man fejl. Der var flere konflikter mellem Dammers og de andre. Hvilke måske ikke var så underligt. Det var en gruppe af musikere, der alle sammen spillede en afgørende rolle for The Specials’ musikalske udtryk.

At det var sådan, blev man mindet om i Vega. For selv om der var kommet masser af grå hår og rynker hos musikerne, kunne man meget glædeligt konstatere, at her var nogle mandfolk, der kunne og ville sange som "Gangsters", ”Do The Dog” og ”Too Much Too Young”.

Trommeslager John Bradbury bankede energisk løs på trommerne, bassisten Horace Panter var flere gange fremme ved scenekanten for at opildne publikum, og for leadguitarist Roddy Byers, der fremstod som lederskikkelsen, og rytmeguitarist Lynval Golding var det tydeligvis heller ikke bare en aften, som skulle overstås.

Indadvendt Hall

I det vokale centrum stod den glade, udadvendte Neville Staple og den introverte Terry Hall.

Han lignede flere gange en, der havde det temmelig svært med spotlyset. Men han sang godt, og den melankolske klang i hans sangforedrag var helt afgørende for at give flere af sangene en særlig snert af menneskelighed og smerte.

Husk også....

Efter koncerten i Vega har jeg genhørt flere af de plader, som Terry Hall har indspillet, siden han forlod The Specials.

Jeg kan ikke mindst anbefale gruppen Fun Boy Three, som Hall etablerede efter The Specials sammen med Lynval Golding og Neville Staple.

Især trioens første selvbetitlede album fra 1982 er iørefaldende, sært og sjovt med numre som ”The Lunatics Have Taken Over The Asylum”.

Samarbejdet i 1992 med Dave Stewart fra Eurythmics på ”Vegas”, den rene soloplade fra 1994 ”Home”, produceret af Ian Broudie, og ”The Hour Of Two Lights” med Mushtaq fra 2003 viser også alle sammen, at Terry Hall besidder store kvaliteter som sanger, sangskriver og performer.

Det har dog i en årrække været svært for ham at opnå kommerciel succes. Havde han haft det hele vejen, havde han nok aldrig sagt ja til at stille op for The Specials igen.

320 kr. pr. billet

Koncerten i Store Vega var udsolgt med ca. 1.500 tilhørere, og det er de fleste andre shows på turneen i Europa også.

Dermed burde der være gode penge til Hall og de andre originale medlemmer i The Specials. Med en billetpris til Vega-showet på 320 kr. eksklusive gebyrer ligger bruttoomsætningen på rundt regnet 480.000 kr. Så meget får The Specials naturligvis ikke, men et gæt kunne være omkring det halve.

Uanset hvad nettolønnen for The Specials-truppen er, er beløbet helt fint med mig, når man kan høre og se, at disse musikere fortsat kan finde ud af at spille nogle numre, der for de flestes vedkommende stadig giver god mening.

Da der for nylig var uroligheder i flere britiske byer, konstaterede den britiske avis The Guardian således, at "Ghost Town" stadig er lyden af et land i krise.