Mick Jagger har været involveret i arbejdet med genudgivelsen af "Exile On Main Street". Foto: Andrew Vaughan, AP.
En række af de største Rolling Stones-plader bliver genudgivet.
Den 4. maj bliver "Sticky Fingers", "Goats Head Soup", "It's Only Rock'n'Roll" og "Black And Blue" sendt på gaden - og i cyberspace.
Det sker i remastererede versioner.
Den 8. juni gælder det så "Some Girls", "Emotional Rescue", "Tattoo You" og "Undercover".
Sidste ryk sker den 13. juli.
Her genudgives "Dirty Work", "Steel Wheels", "Voodoo Lounge", "Bridges Of Babylon" og "A Bigger Bang".
Ydermere vil en speciel version af Stones' måske største plade i 1970'erne, dobbeltalbummet "Exile On Main Street", blive udgivet.
Udgivelsesdatoen i 2009 for denne plade bliver ikke oplyst.
Det er verdens største pladeselskab, Universal Music, der genudgiver albummene.
Selskabet og Stones indgik en aftale i fjor, som også omfatter udgivelse af nye studiealbum.
Samme selskab har tidligere genudgivet Rolling Stones' klassikere fra 1960'erne.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



