Anmeldelse: The Prodigy: Invaders Must Die

The Prodigy

Invaders Must Die

Cooking Vinyl/Bonnier Amigo

Den gode nyhed om The Prodigy er, at det aktuelle album ”Invaders Must Die” er en sand triumf i forhold til det forrige forsøg på et comeback – det tandløse udspil ”Always Outnumbered, Never Outgunned” (2004).

Den dårlige nyhed er, at The Prodigy stadig står i skyggen af de mere end 10 år gamle hits ”Firestarter”, ”Breathe” og ”Smack My Bitch Up”, der dannede grundstammen på succesalbummet ”The Fat of the Land” (1997).

I skyggen af fortiden

Selvom der er noget mere fart over feltet end for fem år siden, står The Prodigy stadig i skyggen af fortiden.

Faktisk må bandet genbruge det miks af rock, punk og elektronisk musik, som lød så originalt midt i 1990’erne.

Vi bliver således spist af med sirener og tonstunge beats, som de lød fra Fatboy Slim, The Chemical Brothers, The Crystal Method og The Prodigy selv for mere end 10 år siden.

Ligesom Firestarter

Lyt blot til ”World’s On Fire”, hvor de tre tilbageværende medlemmer af The Prodigy læner sig faretruende op af den helt store gennembrudssingle ”Firestarter”, der skød eventyret i gang i 1996.

Det eneste nye ved The Prodigy er frisurerne og de friske tatoveringer, som bandmedlemmerne viser frem i indercoveret. Og så lige Dave Grohl (Nirvana og Foo Fighters), som spiller trommer på et par numre. Han redder projektet på målstregen.

Nostalgi på lørdag

Men gruppens fans får altså en nostalgisk oplevelse, når The Prodigy spiller en for længst udsolgt koncert i Den Grå Hal på Christiania på lørdag. Koncerten bliver tilbageskuende, både når The Prodigy spiller de gamle hits og sangene fra det aktuelle album.