Matt Berninger fra The National tog på vandretur blandt publikum. Arkivfoto: Nikolaj Svennevig.
KB-Hallen, Frederiksberg:
The National
Torsdag aften
Selvfølgelig er det november.
Selvfølgelig er der modvind, og selvfølgelig styrter det ned, når The National giver koncert i Danmark. Det er dog ikke nok til at holde folk væk, og KB-Hallen er rammen om en udsolgt koncert med rockbandet fra Cincinnati, der er gået hen og blevet noget, der kan minde om folkeeje i Danmark.
Det er de på deres egen underspillede måde.
Bandet har et bagkatalog så sort som natten. Titler som ”Mr. November” og seneste plades åbningsnummer ”Terrible Love” taler om mørket, melankolien og alt det, der mislykkes udelukkende pga. menneskelig svaghed.
Sangene taler i bund og grund til melankolien i os alle.
Når The National balancerer på grænsen mellem det personlige og det private, er de allerbedst. Det er her, sangene og teksterne når deres universelle højder og sandheder, og det danske publikum tager imod med åbne arme og sing along.
Forsanger Matt Berninger er ikke den typiske frontmand.
Han står høj og statisk – ofte med hovedet på skrå, og mange gange knuger han mikrofonen.
Der er ingen store armbevægelser, kun den dybeste røst et sted mellem tenor og bas, der kan minde om Nick Caves eller Tindersticks' Stuart A. Staples'.
»Sorrow found me when I was young. Sorrow waited, sorrow won«, kan han finde på at synge.
Misbruget og overforbruget af stoffer, alkohol og ikke mindst af kærligheden spiller ind på mange af sangene. Direkte i en linje som denne, der gentages som et mantra: »I don't have the drugs to sort it out«, og indirekte i stort set resten af bandets katalog, der nyder at insistere på tristessen.
Berninger varierer mellem en gennemtrængende ro i røsten til støj og forvrængede udbrud.
Han flankeres af brødreparret Aaron og Bryce Dessner på guitarer m.m., mens et andet brødrepar, Scott og Bryan Devendorf, bakker dem op på henholdsvis bas og trommer.
The National er i det hele taget et stærkt sammentømret band på scenen.
Deres spil er insisterende, vedvarende og et vellykket sidestykke til forsangerens mørke monotoni, og gæstemusikerne på trompet og trombone bringer lys i mørket på de helt rette tidspunkter.
De fleste af koncertens sange stammer fra 2010-udspillet, det kritikerroste ”High Violet”. Men også album som ”Alligator” og ”Boxer” kommer i spil, ligesom det bliver til en afstikker til den lidet kendte ”Sad Songs for Dirty Lovers”.
Sidste gang The National besøgte Danmark var på Roskilde Festivalens store Arena-scene, der var fyldt til bristepunktet.
Det samme kan siges om koncerten i KB-Hallen, og til trods for bandets og især forsangerens umiddelbart indadvendte fremtoning er de aldrig bange for publikumskontakten.
Den kulminerer, da Matt Berninger under ekstranumrene bevæger sig syngende ned gennem publikumsmængden, ud til den bagerste tribune og tilbage igen.
I koncertens sidste nummer trækker bandet stikket og synger i kor med tilhørerne. Det er, hvad folket, ja, nationen, vil have!
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



