Anmeldelse: The Horrors: Skying

The Horrors:

Skying

XL Recordings/Playground Music

Er udkommet

The Horrors er en nysgerrig størrelse, der ikke er bange for at betræde hellig jord.

I løbet af en seks år lang karriere har det britiske band åbenlyst demonstreret en fascination af gammelkendte genrer som punk, støjrock og psykedelisk musik, og man har ikke skullet være i selskab med bandets sange i mange minutter for at komme til at tænke på en kvintet, der har hørt en masse The Cure, Bauhaus, Joy Division og The Jesus And Mary Chain. Den nye plade ændrer ikke på opfattelsen af et hold musikere, der i udpræget grad lader sig inspirere af fortiden.

Talent og visioner

Denne gang virker The Horrors' lyd især påvirket af årene 1979-1983 i Storbritannien, da synthesizerne i den grad prægede og forandrede rock og pop.

Men til den samlede oplevelse af albummet skal man også lægge mere end et enkelt strejf af lyd fra 1990'ernes britpop. Det er dog vigtigt at have den tilføjelse med, at The Horrors har så meget talent og så mange visioner, at de fremstår som langt mere end et logrende kopiband.

Gruppens originale styrke demonstreres ved, at de denne gang selv har produceret de 10 sange, der hænger sammen som et iørefaldende og varieret album, som man har lyst til at vende tilbage til mange gange. Der er hele tiden noget nyt - og for det meste godt - at opdage fra et ungt talentfuldt kollektiv.

De mest synlige karakterer i arrangementerne er sangeren Faris Badwan, guitaristen Joshua Third og Tom Furse på keyboard.

Særpræget lyd

Badwan synger sine steder med samme kølighed som Ian Curtis fra Joy Division. I andre momenter lufter han den samme slags vokale aggressioner, som man oplever hos Brett Anderson fra Suede, mens han i visse øjeblikke er teatralsk i sit sangforedrag som Marc Almond fra Soft Cell.

Joshua Third formår at bruge guitaren til at kreere både det mest enkle, barske udtryk og til at fremkalde særprægede lydkonstruktioner, mens keyboardspilleren Tom Furse er leveringsdygtig i iskolde og mange gange monotone syntetiske klangflader, der spiller en stor rolle på flere numre uden at blive for dominerende. I det hele taget er The Horrors' medlemmer rigtigt dygtige til at dosere ingredienserne i sangene helt rigtigt, og bandet er bestemt heller ikke berøringsangst over for at lade en sang ændre skikkelse undervejs i bestræbelserne på at give lytteren et godt gys.

Det bliver spændende at se, hvordan The Horrors kan præsentere de nye sange på scenen sammen med materiale fra de to foregående album, ”Strange House” (2007) og ”Primary Colours” (2009). Der er mulighed for at opleve det britiske band på Loppen i København lørdag den 12. november - og til billige penge. Billetten koster 120 kr. plus gebyr.