Artiklens emner:

30 år gammelt album hyldes

<p> Dobbelt-lp'en konkurrerede i sin tid med &quot;The Wall&quot; om musikforbrugernes opmærksomhed. Nu udkommer albummet i en luksusudgave. </p>

I december for 30 år siden var der to dobbeltalbum, der tiltrak særligt stor opmærksomhed.

Det ene var Pink Floyds "The Wall, der kom til at stå som en af den britiske progrockgruppes største kommercielle og kunstneriske succeser.

Det andet var The Clashs album "London Calling", der viste langt flere nuancer af gruppen, der udsprang af den britiske punkscene.

30 året for "London Calling" bliver markeret med en "30th Anniversary Legacy Edition". Den udkommer den 14. december. Det var i sin tid udgivelsesdatoen for dobbelt-lp'en.

Dokumentarfilm

Den nye version vil ifølge NME byde på en ny rækkefølge af sangene, der omfatter bl.a. titelnummeret, "Spanish Bombs", "Lost In The Supermarket" og "The Guns Of Brixton" samt "Train In Vain".

Derudover vil der på en dvd være den dokumentarfilm om indspilningen af albummet, som Don Lett lægger navn til. Dertil kommer musikvideoer med bl.a. "London Calling".

The Clashs frontfigur Joe Strummer døde den 22. december for syv år siden. Efter The Clashs opløsning i 1980'erne optrådte han som solist og medlem af Pogues.

Stofmisbrug

Gruppens anden sanger og leadguitarist, Mick Jones, har siden The Clash optrådt i forskellige bands, først og fremmest Big Audio Dynamite, og har været producer for bl.a. The Libertines.

Bassist Paul Simonon har efter The Clash gjort opmærksom på sig selv som maler.

I 2007 spillede han bas i supergruppen The Good The Bad And The Queen, der udgav et album og optrådte i bl.a. Operaen på Holmen. Chefen i det band var Damon Albarn (Blur og Gorillaz).

Trommeslager på "London Calling", Topper Headon, måtte i begyndelsen af 1980'erne forlade The Clash på grund stofmisbrug. Han endte sidenhen i fængsel.

Senere kom han i behandling for sit misbrug. I 2008 optrådte han på scenen sammen med Mick Jones.

Inspireret af Elvis

For fem år siden blev "London Calling" også markeret med en særlig udgivelse.

Et kendetegn ved pladens udseende er, at coveret er inspireret af Elvis Presleys debutalbum.

På Clash-coveret ser man Paul Simonon smadre sin basguitar mod scenegulvet.

London Calling

  • Udkom den 14. december 1979
  • Indspillet i Wessex Studios i august, september og november 1979
  • Musikken er præget af både punk, rock, reggae og ska
  • Blev produceret af Guy Stevens og Mick Jones

Anmeldelse: David Bowie: Station To Station

30-10-2010: Genhør: David Bowie levede midt i 1970'erne angiveligt af kokain og mælk, og hans hjerne kørte på det vildeste overdrev. Alligevel formåede han at indspille et enestående album, der står som hans mest tidløse. Læs artikel

Anmeldelse: John Lennon: Signature Box (Bokssæt)

07-10-2010: Den 9. oktober ville John Lennon være fyldt 70 år. Nyt bokssæt manifesterer hans store værdi. Læs artikel

Anmeldelse: The Beatles: The Beatles (Bokssæt) og The Beatles In Mono (Bokssæt)

09-09-2009: Det er en forrygende oplevelse at lytte sig igennem de mange timers digitale, remastererede udgaver af The Beatles' albumklassikere. Både mono- og stereobokssættet får seks stjerner.

Læs artikel

Nyhed: Pink Floyd sagsøger pladeselskab

20-04-2009: Det berømte britiske rockband mener, at pladeselskabet har regnet forkert og skylder dem penge.

Læs artikel

Anmeldelse: Dennis Wilson: Pacific Ocean Blue

24-07-2008: Dennis Wilson, medlem af berømte The Beach Boys, stod hele sit korte, vanvittige liv i skyggen af sin storebror. Men han udgav et soloalbum, der er gået over i historien som en klassiker.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...