The Blue Van: Love Shot

The Blue Van:

Love Shot

Iceberg Records/Playground Music

Udkommer den 13. september

Marie Frank:

Pop Your Wheeze

Apron/Gateway Music

Udkommer på mandag

Kira Skov:

Look Up Ahead

Mermaid Records/Sony Music

Udkommer på mandag

Det blev ved drømmen om succes i USA. Nu er The Blue Van et rockband, der bor i Danmark og spiller amerikansk og britisk rock & rul. Men band og pladeselskab er stadig indstillet på at gribe chancen, hvis den byder sig i den store verden.

En grundingrediens i rock har alle dage været tro og drømme. Jeg tvivler dog på, at eksporteventyret for alvor lykkes for disse imødekommende, hårdtarbejdende danskere.

The Blue Van kan sagtens spytte et lille dansk radiohit ud, levere riffs til en reklame eller tv-serie, og man skal i øvrigt være rockdøv, hvis man ikke kan finde fængende øjeblikke rundt om på den nye skive. Problemet er, at hele molevitten lyder som noget, som man har hørt mere skarpt og originalt fra 1960'erne og 1970'erne og i de seneste tre årtier. Der er doser af The Beatles og The Kinks. Der er elementer af Thin Lizzy og The Black Crowes, og der er energiudladninger og følelser i stil med dem, som man kan finde hos australske Wolfmother - der også lyder som noget andet.

Først og sidst vil jeg betragte det nye album med The Blue Van som et charmerende og iørefaldende visitkort til spillesteder og festivaler. For den, der keder sig til en koncert med disse gutter, er altså kedelig. Og så bare et forslag: Hvad med at synge på dansk næste gang? Det gør vel ikke ondt!? Måske gør det rent faktisk godt.

For lidt på spil

Den samme opfordring kunne gives til Marie Frank, der for en halv snes år siden blev en sællert og prisbelønnet. Siden skruede hun ned for musikken og sin tilstedeværelse som offentlig musikant.

Nu er hun tilbage, og hun er fortsat bedre end gennemsnittet til at forfatte en engelsk sangtekst, og hendes måde at omgås ordene på går også an. Alligevel er det, som om hun som sangskriver ikke for alvor sætter noget på spil. Det tror jeg, at hun kunne med danske gloser og ved hjælp af sin karakteristiske lettere hæse stemme, der på det nye opus huserer i arrangementer, der er præget af country og sidde-ned-rock, og når det bliver for hyggeligt, bliver der lige smidt en lille vrissen guitarsolo ind i oplevelsen.

”Simple Living” hedder et af numrene, og sandt er det, at hovedpersonen med mand og barn er flyttet på landet, hvor verden kan betragtes som mere enkel. Men måske går man rundt og bliver enig med sig selv om, at det er godt nok, og så udgiver man på egen hånd musikken. Jeg tror, at det ville gavne Marie Frank, at der kom en ond chef fra et stort pladeselskab forbi og sagde:

»Lav nu den danske sællert, som dit talent for intelligent pop berettiger til!«

Mere alsidig

Det samme tankespind får jeg ikke om Kira Skov. Hun lyder som en outsider, der skal slås for hver eneste meter succes. Hun er mange gange blevet lovet guld og gennembrud. Det er ikke sket. Alligevel bliver hun ved. Heldigvis.

Kunstnerisk satte hun en spændende kurs med sin forrige plade, der blev indspillet sammen med The Ghost Riders, som stiller op igen for at fremkalde en melankolsk, rustplettet rocklyd, der dog flere steder, f.eks. på ”Love Or Desire”, får en poppet appel.

Det endelige resultat har den anerkendte britiske musiker og producer John Parish ansvaret for. Parish arbejder sammen med højt respekterede PJ Harvey. Så det er et regulært scoop, den danske sangerinde har gjort.

Mirakler finder man dog ikke. Men det er åbenlyst, at produceren har fået Kira Skov til at stå frem som en langt mere alsidig vokalist end tidligere. Hun er visse steder mindre smertefuld i sit udtryk, og hun er oftest mere enkel, ren og stærk - og mindre ”jodlende” - i sine sangforedrag. Endelig minder hun indimellem, bl.a. på ”Waiting”, om en kvindelig pendant til Bryan Ferry. Jo, det er rigtigt nok!

Hendes fortrolige levering af sine engelske tekster kan man ikke sætte en finger på. Derfor tænker jeg aldrig, at hun skulle gøre sig selv den tjeneste at synge på dansk. Dermed ikke sagt, at hun bliver verdensberømt på engelsk om kort tid. Men hun gør det meste rigtigt på sin hidtil bedste udgivelse.