Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af The Beatles - Bootleg Recordings.. | musik.guide.dk

Anmeldelse af The Beatles - Bootleg Recordings 1963

En ny og næsten hemmelig The Beatles-udgivelse handler mest om at sikre rettigheder. De 59 sange er en blandet pose bolsjer for nørdede fans.

Rock
The Beatles:
The Beatles Bootleg Recordings 1963
Apple/Universal Music

Når et nyt album med The Beatles udkommer, får det normalt en omfattende markedsføring. Det hører sig til for verdens mest populære rockband og skal sikre et stort salg.

Derfor skabte det opsigt, da ”The Beatles Bootleg Recordings 1963” forleden udkom, uden at Liverpoolgruppens plade- og distributionsselskab gjorde noget som helst for en udgivelse, der blev sat til salg på iTunes for 319 kr.

Hvorfor denne udgivelse, og hvorfor denne udgivelsestaktik? En lang række internationale medier har siden forsøgt at give et svar, og det er sket helt uden hjælp fra The Beatles’ talsmænd og pladeselskaber. De har holdt sig tavse.

Vurderingen er, at udgivelsen kommer kort før årsskiftet for at sikre, at de 50 år gamle optagelser i henhold til copyright-regler i EU ikke kan (mis-)bruges af andre. Tommelfingerreglen er, at rettighedshaveren vil kunne håndhæve retten til den indspillede musik i 70 år, så længe optagelserne er blevet udgivet senest 50 år, efter at indspilningen fandt sted. Med andre ord: ”The Beatles Bootleg Recordings 1963” handler mere om jura end om musik, og den samme taktik er blevet brugt for at beskytte indspillet musik med f.eks. Bob Dylan.

Hans mere eller mindre hemmeligholdte udgivelse ”The 50th Anniversary Collection: 1963” består ifølge New York Times af seks lp’er, som er udgivet i blot 100 eksemplarer. Dermed kan den kaldes et samlerobjekt, men for Dylan-forretningen handler det især om at foretage en udgivelseshandling, der sikrer, at musikken ikke vil kunne udgives af andre.

Skulle arbejde for sagen

Ifølge Daily Telegraph har samtlige 59 Beatles-optagelser hidtil været tilgængelige på uofficielle udgivelser.

Nu leveres de i lydopdaterede versioner, og numre som ”Misery”, ”There’s A Place” og ”One After 909” leveres i et par forskellige indspilninger, som frem for alt dokumenterer, at Liverpool-bandet på trods af alle talenter også skulle arbejde for sagen.

Flere end 40 af udgivelsens numre blev i sin tid optaget af BBC. Men det er først nu, at man får adgang til at høre de som oftest rå, upolerede indspilninger af ”A Taste Of Honey”, der kommer i flere udgaver, ”Roll Over Beethoven” og ”She Loves You”.

”Bad To Me” og ”I’m In Love” ligger til sidst på udgivelsen og er simple demoversioner af sange, som John Lennon og Paul McCartney gav videre til andre kunstnere.

Den slags indspilninger kan have stor værdi for nørderne. For almindelige musikinteresserede vil disse par sange og resten af udgivelsen være uinteressante, og derfor bliver pladen ikke nogen sællert. Men succesen skal netop ikke gøres op i salgstal. Musikken er med aktionen blevet copyrightsikret, og lignende udgivelser vil dukke op.

For en sikkerheds skyld.

Anmeldelse af The Beatles - 1+

16-11-2015: Bokssæt: The Beatles er verdens bedste band. Når det gælder levende billeder, er den legendariske Liverpool-gruppe en blandet fornøjelse, dokumenterer en ny udgivelse. Men det er spændende og sjovt at være med på en kigger. Læs artikel

Anmeldelse af The Beatles - The U.S. Albums

24-01-2014: Bokssæt: The Beatles’ amerikanske pladeselskab praktiserede en særpræget udgivelsespolitik. Der blev set stort på, hvad der var udgivet af singler og album i Europa. Nu er de amerikanske album blevet samlet i et bokssæt. Læs artikel

Anmeldelse: Et unikt stykke musikhistorie

09-11-2013: Rock: Ny spændende udgivelse dokumenterer The Beatles’ succesrige relation til mediekoncernen BBC. Læs artikel

Nyhed: The Beatles-feberen stiger igen

25-11-2010: Gruppen er en sællert på nettet på grund af markedsføring og en tilgængelighed, der også appellerer til nye fans. Læs artikel

Nyhed: Beatles-klassiker bliver fortolket

23-08-2010: Britisk musikmagasin fejrer 40-året for det sidste studiealbum med den berømte Liverpool-gruppe. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...