Thåström, Stortorget i Malmø

Stortorget, Malmø, Stora Scenen:

Thåström

(Malmöfestivalen)

Torsdag aften

Dette er Sverige. Koncerten er disponeret til at gå i gang 21.30. Og kl. 21:30:00 er musikerne på scenen. De indledende klange er på vej ud af højtalerne.

Tonen fra forårets store svenske album, Thåströms "Kärlek är för dom", slås an fra begyndelsen. Mørk, bastant, ladet med uro og dæmoni. Men det første nummer er ikke fra den nye plade - det er det syv år gamle "Släpp inte in dom".

Lyden er opdateret, så det sagtens kunne have været en del af den aktuelle skive, bl.a. i kraft af de nye i bandet, guitaristen Pelle Ossler og trommeslageren Anders Hernestam, og deres ofte uortodokse tilgang til deres instrumenter,

Men der er gennem hele den halvanden times koncert langt mellem de nye numre. Blot fire stykker bliver det i alt til.

Ikke desto mindre er albummet, som kom i marts, populært. Publikum jubler og synger med på titelsangen "Kärlek är för dom" og den seje hymne "Långtbort". Der er også fællessang under lidt ældre godbidder som "Fanfanfan", "Alla vill till himlen" og "Du skal va president".

Et tykt sangkatalog

Thåström går over 25 år tilbage i sin efterhånden tykke sangbog - tilbage til Ebba Grön-nummeret "Die Mauer".

Gammelt og nyt hænger sammen i den opdaterede lyd og den gennemført dystre og dog eksplosive stemning.

Tidløst og insisterende - fra blidt og smukt til udfordrende og voldsomt.

Joakim Thåström er en af sit lands mest specielle performere - stift og kejtet fægtende med arme og ben, ofte med hele kroppen tilsyneladende drejet af led. Dybt inde i stemningen i det enkelte nummer.

Den ene sang følger den anden. Der er stort set ingen pauser. Men masser af vekselvirkning mellem dæmpet og kaotisk-larmende.

En guitar til folket

Der kommer et lille brud i det koncentrerede og konsekvente forløb, da Thåström et vers inde i den sidste sang i den ordinære koncert opdager, at melodi og tekst ikke rigtigt passer sammen. »För fan, förlåt,« udbryder han med et skævt smil, får standset nummeret og sat det i gang igen, nu med den rette tekst til "Kort biografi med litet testamente".

Selv om musikken såvel på den nye plade som ved denne koncert er stærkt elektrisk, indgår akustiske guitarer i frembringelsen af den. En af disse kaster han ud til publikum ved slutningen af koncerten. En symbolsk gestus?

I hvert fald en entydig gevinst for den, som griber instrumentet. For der er fri entré til koncerten - som der er til hele Malmöfestivalen. Positivt, fordi mange derved får udvidet deres kendskab til forskellige former for kultur. Men i en situation som denne betyder det en mindre intens koncertoplevelse end ved de koncerter i Sverige tidligere på året, hvor der nærmest har været eufori mellem Thåström og et publikum, som har villet betale, næsten hvad det skulle være, for at se ham.