Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Sting (Falconer Salen)

Sting ignorerede i for høj grad det bedste fra sin solokarriere under koncert i Falconer Salen.

ROCK

Falconer Salen, Frederiksberg:

Sting

Mandag aften

Aftenen kom efter nogle lydproblemer godt af sted, og koncerten fik også en fin – men forudsigelig - afslutning med klassikere fra Stings tid med The Police: Fællessangen "Every Breath You Take", den halvpunkede "Next To You" og så en akustisk udgave af "Message In A Bottle".

Men ellers blev den ca. to timer lange oplevelse i alt for høj grad præget af for mange numre uden reel kunstnerisk værdi. Desuden var der en tendens til, at de gennemkontrollerede arrangementer blev for professionelt pæne, uanset om der blev spillet rock, pop, blues, country eller folkemusik.

Når tøjlerne enkelte gange blev sluppet, var det ikke rigtigt vellykket. Korsangerinden skreg mere, end hun sang, og den unge violinist var mildt sagt overgearet i sine soloridt.

Mange år siden

Den 60-årige Sting fortalte på et tidspunkt om, hvordan han arbejder som sangskriver: Han lader melodiens stemning påvirke tekstens indhold. Han glemte at tilføje, at hans bedste sangskrivning ligger mange år tilbage.

Det var i The Police fra slutningen af 1970’erne til begyndelsen af 1980’erne, at han i sine sange lod følsomhed og desperation mødes og blandede begejstring med bekymring.

Hans opsigtsvækkende afsked med et af verdens mest feterede rockbands gav ham ny energi og en anderledes lyd. Han kunne gøre elementer fra jazz, soul, pop og rock til sit helt eget udtryk, mens han sang om egne udfordringer og en verden i forandring. Men omkring årtusindskiftet var det for alvor, som om han ikke længere kunne levere album, der gav mening som underholdningsværdi og stof til eftertanke.

At han ikke er, hvad han har været som sangskriver, er blevet udstillet ved, at han i de senere år har brugt megen tid på at turnere med The Police og optræde med et symfoniorkester.

Manglede det bedste

Den vellykkede verdensturné med The Police handlede uden omsvøb om at dyrke nostalgien ved hjælp af en rendyrket hitparade. Han kunne have gjort det samme i Falconer Salen. Op til jul udgav han et opsamlingsalbum med det stærkeste fra 25 år som solist. Alligevel undlod han at spille de bedste sange fra solokarrieren. Især ignorerede han sine første tre album. Vi fik "Fortress Around Your Heart" og "All This Time", men hverken "If You Love Somebody Set Them Free", "Englishman in New York", "Fragile" eller "We’ll Be Together".

Måske er de første solosange blevet for gamle i ord og stil for Sting. I hvert fald foretrak han i alt for høj grad nyere og meget kedeligere numre som "Sacred Love", "Inside", "Never Coming Home" og "Stolen Car (Take Me Dancing)".

Hvad skal Sting finde på næste gang? En turné med The Police til spillesteder med plads til 2.000-3.000 tilhørere ville være at foretrække.

Det spillede Sting i Falconer Salen mandag den 13. februar 2012

  • All This Time
  • Every Little Thing She Does Is Magic
  • Seven Days
  • Demolition Man
  • I Hung My Head
  • I’m So Happy I Can’t Stop Crying
  • Stolen Car (Take Me Dancing)
  • Driven to Tears
  • Fortress Around Your Heart
  • Fields of Gold
  • Sacred Love
  • Ghost Story
  • Heavy Cloud No Rain
  • Inside
  • Love Is Stronger Than Justice
  • The Hounds of Winter
  • The End of the Game
  • Never Coming Home
  • Desert Rose
  • Every Breath You Take
  • Next to You
  • Message in a Bottle

Anmeldelse: Sting (Det Kgl. Teater, Gamle Scene)

06-09-2010: Den britiske rock- og popstjerne var bedst i første halvdel af koncerten. I andet sæt gik legesygen ind imellem ud over sangene. Læs artikel

Nyhed: Sting sværmer for Det Kgl. Teater

19-05-2010: Solisten og frontfiguren i The Police kommer og spiller hits sammen med symfoniorkester.

Læs artikel

Anmeldelse: Bob Dylan/Mark Knopfler (Multiarenaen, Herning)

03-11-2011: Knopfler skabte struktur i Dylans sange under udsolgt topmøde i Herning. Men mange udvandrede. Læs artikel

Anmeldelse: Eric Clapton (Multiarenaen, Herning)

12-06-2011: 14.000 tilskuere i Herning oplevede lørdag Clapton veksle mellem sensationel indlevelse og slentretur ad forudsigelige, fladtrådte stier. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...