Steffen Brandts Dylan-tolkninger er på gaden. Nu følger en teaterkoncert på Betty Nansen i selskab med Trine Dyrholm.
I gymnasiet i begyndelsen af 1970'erne sang Steffen Brandt ”I Want You” til én bestemt pige i en fællestime, hvor 500 andre elever lyttede med.
Nu er TV-2's sanger og sangskriver aktuel med sit første soloalbum, hvor han gendigter og fortolker en række af Bob Dylans klassikere. Fjerde sang på dobbelt-cd'en er Brandts danske versionering af ”I Want You” - ”Jeg vil ha' dig”.
»Da jeg gik i gymnasiet, kunne Bob D. sætte ord på mine følelser, min usikkerhed og min uro og rastløshed. Jeg troede, at disse ting var noget, som man kun sloges med som ung. Siden fandt jeg ud af, at det alt sammen er en del af hele livet,« siger Steffen Brandt, der byder på kaffe på Frederik den VI's Bodega på Frederiksberg Allé.
»Jeg har gennem årene været optaget af al mulig musik, men Bob D. har været et livslangt venskab. Ikke sådan at forstå, at jeg synes, at alt, hvad han har gjort og sagt, er fantastisk. Men jeg har været glad for hans sange og har følt et slægtskab med hans måde at skrive på.«
»Jeg ved, at han i sin sangskrivning ofte er kommet i gang på grund af én situation, som så er endt med noget helt andet, og jeg har det på samme måde,« forklarer TV-2's frontfigur, der for en snes år siden begyndte at gendigte og fortolke amerikanerens sange.
På et tidspunkt valgte Steffen Brandt at samle sine danske dylan'er i et plastic-chartek, som han ofte havde med sig, hvis han med band eller familie »tog rundt i verden«. Undervejs kom der nye fortolkninger og gendigtninger til, mens flere af de ældre resultater blev revurderet og skrevet om.
»Det har ikke været noget problem at oversætte fra amerikansk til dansk. Jeg synes, at det danske sprog har været helt vildt fedt at bruge, men jeg har i øvrigt aldrig været bange for at benytte mig af engelske vendinger, hvis det var mest hensigtsmæssigt. For det har ikke været min ambition at oversætte alle sangene én til én.
Den fremgangsmåde ville ganske enkelt ikke have givet mening, da Dylan har skrevet en række af sine sange på en bølge af associationer. Derfor er der billeder og referencer, der ville være meningsløse at tage med for alle andre end Dylan-nørder,« mener Steffen Brandt og forklarer sin arbejdsmetode:
»Jeg har i skriveprocessen flere gange tænkt: ”Tag det roligt, Dylan, jeg går kun efter at finde stemningen i sangen”. Som oftest har jeg kunnet teksten uden ad, eller også har jeg på et tidspunkt lagt den originale tekst til side og har i stedet kørt mit eget løb.
”Barndomsblues igen” (fortolkning af ”Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again”, red.) er måske det nummer, der er allermest freestyle, hvorimod ”Leopardskindhat” (Leopard-Skin Pill-Box Hat”, red.) er ret direkte oversat.«
Til spørgsmålet om, hvorvidt han sætter sin position som en af Danmarks mest omtalte sangskrivere på spil ved at prøve kræfter med en af populærmusikkens største ordmestre, siger han:
»Det har jeg svært ved at forholde mig til. Jeg betragter mig frem for alt som en sangskriver, der hele tiden skal have nye udfordringer og gøre det, som jeg synes er vigtigt og spændende.
For mig har det været en dynamisk og kreativ proces at gå ind i en anden mands sangunivers og prøve at forstå det ud fra det liv, som jeg har levet. Jeg har brugt mit liv, der har været præget af kampe og eksistentielle kriser, og hvad der ellers hører med til at leve.
Det er med denne sum af drømme og spildte chancer, at jeg er gået ind i det her projekt. Om man kan gøre det, som jeg har gjort imod en potentiel modtager af Nobelprisen i litteratur, må andre vurdere. Jeg har aldrig haft betænkeligheder,« siger Steffen Brandt og stiller skarpt på sin gendigtning af ”Visions Of Johanna”, der er blevet til ”Drømmen om Johanna”.
»Der er tale om to forskellige sange, og der er ingen tvivl om, at Bob D.'s er bedst. Men min sang er eddermame også okay. Der er tilstedeværelse i hver eneste brøkdel af et komma, og derfor er jeg klar til at forsvare mig imod de hug, som måtte komme,« siger sangskriveren.
Han havde oprindeligt en plan om, at Bob Dylan-albummet skulle indspilles af TV-2. I sidste ende kunne det ikke lade sig gøre, da sangene blev tænkt sammen med den teaterkoncert, der i slutningen af november har premiere på Betty Nansen Teatret, få minutters gang fra bodegaen.
»Et par af medlemmerne i TV-2 har små børn, og de kunne ikke bruge det meste af tre måneders tid væk fra deres familier i Århus.
I stedet blev vi enige om, at mit Dylan-projekt kunne være en fin anledning til, at vi tog et afbræk fra TV-2, som til næste år går i gang med et nyt album,« forventer Steffen Brandt og erkender, at det har været hårdt arbejde at skulle stille op til både pladeindspilning og teater.
»Jeg gør det, fordi jeg ved, at ca. 50 pct. af de gange, hvor jeg har sagt ja til noget nyt, har det været spændende og lærerigt. Jeg vil ikke sige, at det er mod, som får mig til at gøre det. Jeg vil nøjes med at betegne mig som nysgerrig.«
Teeaterkoncerten "Baby Blue" har premiere på Betty Nansen Teatret den 28. november.
»Bob Dylans musikforlag i USA har godkendt projektet. De gjorde det, efter at de havde læst mine danske fortolkninger og gendigtninger i engelske oversættelser. Vi henviste bl.a. også til Leonard Cohen-projektet ”På Danske Læber”, hvor Tina
Dickow og jeg lavede en fortolkning af ”Hallelujah”.«
»Det arbejde, som jeg har lavet med gendigtninger og fortolkninger, er i princippet gratis. Mine versioner er stadig at betragte som hans sange. Det siger vist lidt om projektets karakter. Men jeg og musikerne på albummet får selvfølgelig royalties fra pladesalget.«
»Jeg spurgte allerførst Nikolaj Nørlund, om han ville være producer. Herefter samlede han et hold af musikere ud fra et princip om, at de ved, hvad god smag er. Alle de sange, som vi indspillede, er endt på udgivelsen.«
»Jeg overværede en koncert for 10-15 år siden. Men jeg kan ikke forholde mig til den måde, som han optræder på til koncerter og i interviews. Bob Dylan har uden tvivl sine grunde til at være, som han er, men jeg er ret ligeglad med den side.«



