Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af St. Vincent - Voxhall, Aarhus | musik.guide.dk

Aktiv vulkan på VoxHall

Amerikanske St. Vincent blæste sit publikum omkuld med fræsende heavyguitar og fængende popmusik.

Rock
VoxHall, Aarhus
St. Vincent
Søndag

Sådan kan man også runde af.


Efter at have præsenteret bandet og med alvorlig mine gjort det klart, at trommesættet ganske vist lignede et trommesæt, men rent faktisk var en aktiv vulkan, der kastede lava ud til højre og venstre, væltede den 32-årige amerikaner Annie Erin Clark med kunstnernavnet St. Vincent om på gulvet med panden solidt plantet i guitarpedalerne, mens strengenes skingre syden ledte tankerne hen på permanentede heavygrupper fra 1980'erne.
Ovenstående siger lidt om det generelle energiniveau under koncerten, som dog var langt mere end ironisk omgang med forgangne genrer. Vi fik pop, rock, heavy og industrial ala Einstürzende Neubauten, alt sammen leveret med professionalisme, hvilket var tiltrængt efter lørdagens mislykkede koncert med kollegaen Cat Power. Hun gjorde ikke en kat fortræd – kun sangene

Et legesygt univers

Ja, St. Vincent kunne rent faktisk huske sine tekster og spille sangene på sin guitar, hvilket  lørdagens hovedperson kun formåede i glimt.


St. Vincent kunne mere end det. Ligesom på de tre overbevisende soloalbum  - ”Marry Me” (2007), ”Actor” (2009), ”Strange Mercy” (2011) og ”St. Vincent” (2014) - fungerede hun på VoxHall som omdrejningspunkt i et svært legesygt univers. Trommer og keyboards blev akkompagneret af sangerindens eget hakkende, overstyrede guitarspil, som sendte en hilsen til det pompøse, britiske rockorkester Muse og – i de mest løsslupne passager – altså heavyrocken.

Stærke sange

St. Vincent headbangede og bevægede sig rundt på scenen i robotgang, men der gik aldrig cirkus i den. Det var sangene alt for stærke til. Og stemmen vel og mærke. Den var skiftevis skinger, dyb og klagede og sendte hilsner til både Björk, Kate Bush, Alison Goldfrapp og den tidligere Cocteau Twins-sanger, Elizabeth Fraser, som de færreste nok har noget imod at blive sammenlignet med.

Lange monologer

Men ligesom Cat Power yndede St. Vincent at trække sit publikum med lange, kryptiske monologer mellem numrene, hvilket også i dette tilfælde kunne virke trættende. Men St. Vincent gjorde i det mindste sine sætninger om eksempelvis vulkaner og barndommens eventyrlyst færdige, hvilket Cat Power sjældent formåede.

Og på den anden side af monologerne ventede altid endnu en fængende melodi, som blev kastet ud over scenekanten af hovedpersonen og dennes energiske band.

Anmeldelse af Joe Bonamassa - Falconer Salen

04-10-2015: Er Joe Bonamassa sin generations bedste bluesrock-guitarist? Han leverede mange argumenter for det i Falconer. Læs artikel

Anmeldelse af Sufjan Stevens - Falconer Salen, Frederiksberg

15-09-2015: Den amerikanske solist Sufjan Stevens’ flotte koncert i Falconer Salen på Frederiksberg var præget af moderens forsvindingsnummer og død. Læs artikel

Anmeldelse af Ryan Adams - Falconer Salen, Frederiksberg

10-03-2015: Da en sangerinde blev forhindret, klarede Ryan Adams selv opvarmningen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...