Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Smashing Pumpkins - Monuments to.. | musik.guide.dk

Anmeldelse af Smashing Pumpkins - Monuments to an Elergy

Smashing Pumpkins kigger med en del held tilbage mod sin guldalder for 20 år siden.

ROCK
SMASHING PUMPKINS
Monuments to an Elergy
BMG/Martha’s Music

»We are, we are so young/ We’re young, we’re young« repeterer Billy Corgan i omkvædet til ”One And All.”

Nu er alder selvfølgelig et relativt begreb, så selv om eneherskeren af Smashing Pumpkins nærmer sig de 50, er der jo ingen grund til at finde slåbrok og merskumspibe frem. Heller ikke selv om sangeren tidligere i år poserede på forsiden af et kattemagasin iført to killinger og et anstrengt smil.

Dels fordi den amerikanske rockgruppe altid har appelleret til den let studentikose ungdom. Dels fordi pladen sender en del tanker tilbage til hovedværket fra 1995, ”Mellon Collie And The Infinite Sadness”.

Forsangeren synger fortsat med polypperne helt oppe i næsen, og selv om den oprindelige guitarist, James Iha, for længst er fortid, fræser guitarerne videre i hans fodspor. Nuvel, Billy Corgan er knap så tvær som for 20 år siden, og han skyder på flere numre med synthesizerens syntetiske rumpistol.

Men helhedsindtrykket bør få eyelineren til at løbe i vand hos drenge og piger fra den gamle fanskare. Især ved lyden af det fornemme intronummer ”Tiberius”, der flår albummet i gang på god gammeldags maner. I hvert fald står det som det bedste, Billy Cordan har foretaget sig i halvandet årti. Bevares, det siger heller ikke alverden. For mens hans pauseband Zwan var lige så tidløst, som navnet antyder, har han derudover brugt det seneste årti på at advokere for tossede konspirationsteoretikere, på at forme sin egen hybridreligion for at kunne se gennem Jesu øjne og på at stifte en showwrestling-organisation. Den har han nu afhændet igen for at hellige sig sin ungdomsgruppe, der barsler med nok et album næste år. Umiddelbart et meget modent valg.

Anmeldelse af Essence - Prime

16-10-2015: Tre små pladetjek Læs artikel

Anmeldelse af Motörhead - Bad Magic

18-09-2015: Trods sine snart 70 år blæser frontfigur Lemmy Kilmister af sted på det nye Motörhead-maskineri. Læs artikel

Anmeldelse af Sleater-Kinney - No Cities To Love

19-01-2015: Sleater-Kinney har været væk i lang tid. Comeback-albummet står stærkt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...