Anmeldelse: Sanne Salomonsen: Unico

Sanne Salomonsen:

Unico

Mermaid Records

Udkommer i dag

Hendes fortærskede kælenavn rockmama kan virke sært misforstået, når man lytter til 53-årige Sanne Salomonsens nye album ”Unico”. Man kommer nemlig i tvivl om, hvorvidt Sanne nogensinde er blevet voksen. I hvert fald musikalsk.

Den seje overlever i dansk rock/pop har ellers været igennem en barsk kamp for at holde sig oprejst - privat som professionelt. Hun blev ramt af en blodprop i hjernen i 2006, og den slags prøvelser kan jo få selv den mest kronisk smilende slager-flødebolle til at relancere sig selv som følsom akustisk sangskriver med længsel efter dybde og modenhed.

Fræk taxa-tur

Ikke Sanne.

Kampen for livet smitter kun af på de nye sange med generelle fraser i stil med at ”hele verden ligger åben”, og sangerindens velkendte stålsatte rock har bare fået hældt endnu mere benzin på kværnen.

Det er sange, der nærmest demonstrativt enkelt følger den slagne rock-formular, og det vil måske blive vel modtaget hos den trofaste fanskare. Singlen ”Taxa” er allerede blevet flittigt downloadet, og den hører til albummets glansnumre sammen med den kække og frække ”Rør ved mig”. Begge rykker heftigt med tungt rockende melodier og saftig stolthed over seksuelle eskapader.

Fersk rock-lyrik

Men tekstmæssigt raffineret er det bestemt ikke, og flosklerne hober sig desværre op på pladen i en grad, så man undrer sig over, hvordan Sannes armé af tekstforfattere/komponister kan kvalitetsgodkende fersk og intetsigende rock-lyrik som ”jeg drømmer mig væk i tankeløse tanker/jeg ser på mig selv med lukkede øjne”. Eller: ”Katte krydser min vej/natten falder som mig for dig.”

I det afslørende lys er det måske slet ingen god idé, at Sanne har valgt at bryde sin 12 års pause fra dansksprogede album.

Man imponeres ganske vist over sangerindens instinktive og kraftfulde frasering og hendes vitale fighterinstinkt for livet og karrieren.

Men skal show-citronen presses så rock-knaldende fra start til slut? Og kunne rynkerne ikke glattes mindre ud? Ungdommelighed i hjertet behøver ikke betyde, at man skal klamre sig til et unuanceret mantra om at være ”18 år til man dør”.