Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Roger Waters (Parken, København) | musik.guide.dk

Roger Waters (Parken, København)

Roger Waters genoplivede den neurotiske koncept-klassiker, ”The Wall”, med pomp og pragt. Lyden i Parken har aldrig været bedre.

Parken, København

Roger Waters

lørdag

Jerntæppet og Berlinmuren er for længst kollapset. Men Roger Waters 31 år gamle koncept-klassiker, ”The Wall”, er blevet stående, og genhørt i sin fulde udstrækning i Parken tyder alt på, at det visionære værk er bygget til at holde i mange generationer endnu.

”The Wall” var oprindelig en dobbelt-lp, der med sin monumentale alvor og rystende følsomhed både besnærede, inspirerede og traumatiserede en hel generation af rocklyttere. Dobbeltalbummet blev en megasællert, og den psykiske gyser nåede ud på det store lærred med Bob Geldof i hovedrollen.

Stakkels Pink

Her gjorde billederne det lidt nemmere at følge rammefortællingen om den stakkels Pink, der vokser op i efterkrigstidens tomrum. Faderen døde i militærtjeneste, moderen dominerer og destabiliserer knægten, han bliver tyranniseret i skolen og voksenlivet bliver forkvaklet af et dysfunktionelt ægteskab.

Pink bygger gradvist en mental forsvarsmur op omkring sig, hvilket gør ham til bytte for et ormeangreb af fascistiske fordomme, indebrændt had og voldelig opførsel. Det hele kulminerer i et feber-forvirret selvopgør og sammenbrud. Alle ydmygelser, traumer og kollektivt vanvid blotlægges, og da muren ramler omkring Pink, kan udgangen enten være en lys opblomstring eller et permanent ophold på galeanstalten.

Pladen var med Pink Floyd, men Roger Waters havde i 1979 for længst taget den kreative magt i bandet, og meget af ”The Wall” er selvbiografisk. Waters endte dog ikke som en udrangeret galning. I dag har han nærmest opnået rockmusikalsk helgenstatus, og koncerten i Parken for over 47.000 tilskuere blev endnu en storslået genopsætning af et gammelt Pink Floyd-værk.

En naturlig opfølgning på Waters smukt realiserede turné med ”The Dark Side of the Moon”, der bl.a. kunne høres på Roskilde Festival i 2006 og i Augustenborg i 2007.

Visuelt vidunder

Ikke en musikalsk sten i muren blev sat forkert eller uværdigt lørdag aften – hvis man altså accepterer prog-rockens buldrende og bombastiske præmisser. Lyden var fantastisk, og man dukkede sig ind imellem for de krigsfly og maskingeværsalver, der susede gennem Parken. Den visuelle iscenesættelse var lige så effektfuld, begavet og gennemtænkt, og minsandten om det ikke også lykkedes for Waters at få lagt nye dimensioner til den gamle fortælling. F.eks. i et af de mest universelle og slidstærke numre, ”Mother”, som er en hård nyser om omklamrende og destruktiv moder-kærlighed.

Men den uhyggelige animation med et koldt overvågningskamera, der pludselig kigger ud over publikum, får også sangen til at handle om alverdens autoriteters forsøg på at behandle borgere som umyndige børn, der skal kontrolleres og opdrages.

Gåsehuden blev her ekstra prikkede, da Waters opfindsomt sang duet med sit ”miserable og langt-ude” yngre jeg ved hjælp af en gammel koncert-optagelse, der blev projiceret på muren omkring ham. Og da han istemte linjen ”mother should I trust the government?”, blinkede følgende danske udsagn frem til stor morskab for publikum: ”Fandme nej!”

Fingrene væk!

Leden ved magtmisbrugere er dog skarpest skåret i ”Another Brick in the Wall (part 2)”, som blev gæste-sunget med herlig trods af et børnekor. Er man purung elev med en skiderik som lærer, han man her fundet den anti-autoritære slagsang over dem alle: ”We don't need no thought control!”

Roger Waters gav et totalshow af uforlignelig klasse, og vi nåede så højt op i de emotionelle højder, at man måtte snappe efter vejret i knugende og topmelodiske klassikere som ”Goodbye Blue Sky”, ”Hey You”, ”Nobody Home”, ”Comfortably Numb” og ”Outside the Wall”. Sidstnævnte blev spillet helt nøgent, akustisk og nænsomt af samtlige medvirkende musikere foran ruinerne af den mur, der forinden var brast sammen, som en del af den velkendte finale.

Det kan dog virke paradoksalt, at skaberen af dette sensitive og anti-fascistiske værk, selv beskrives som en slags mini-Mussolini af kolleger, der har været underlagt sangerens strenge kommando – eller som bare er løbet skrigende væk.

Men måske er det netop, hvad han refererer til i det smukke coda ”Outside the Wall”: ”And when they've given you their all/Some stagger and fall, after all it's not easy/Banging your heart against some mad bugger's wall.”

Roger Waters gjorde det i hvert fald klart, at han nu har overvundet den fremmedgjorthed over for sit publikum, som kuriøst nok var det, der oprindelig satte ham på sporet af ”The Wall”:

”Det har taget mig 30 år, men nu kan jeg omsider sige: ”Jeg elsker også jer!””

Var du i Parken?

Er du enig i anmeldelsen?

Deltag i debatten:

Nyhed: The Wall kommer til Danmark

27-05-2010: Et af verdens mest succesrige album bliver til en stadionkoncert i Danmark.

Læs artikel

Anmeldelse af Toto - Scandinavian Congress Center, Aarhus

16-02-2016: Rosanna, Pamela og en Afrika-skønhed reddede æren for Toto i Aarhus. Læs artikel

Anmeldelse af Roger Waters - The Wall i Parken

12-08-2013: Pink Floyd-chefen Roger Waters var i Parken leveringsdygtig i den ultimative stadionrock-koncert. Læs artikel

Nyhed: Rock-legende beskyldt for jødehad

04-10-2010: Et B52-bombefly, der tømmer sin last af jødestjerner, har givet Roger Waters problemer i USA. Læs artikel

Anmeldelse af Suede - DR Koncerthuset, København

02-02-2016: Der var høj karma-klasse over Suede, som i Koncerthuset forenede kunst og folkefest. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...