Anmeldelse: Retox Panic: This City Burns

ROCK/POP-cd

RETOX PANIC:

THIS CITY BURNS

Universal Music

Er udkommet

Mon Johan Olsen synes, der er gået for meget »lorteparforhold« i Magtens Korridorer? Han tager i hvert fald en afstikker fra bandet, der i ca. 15 år har holdt en konstant slingrekurs med verbale gimmicks, grov garagerock og den vedkommende arv fra Gasolin'.

Johan Olsens nye projekt med musiker Simon Beck og sangerinde Lykke Nørby Andersen hedder Retox Panic, og musikken markerer et skift fra den hårdkogte gadedrenge-rock i Magtens Korridorer. Retox Panic er mere strømlinet og poppet, og så synges der på engelsk.

Bodega-brøl

Som titlen afslører, er vi dog stadig i et urbant univers, hvor lytteren dumper lige ned i storbyens stædige tobaks-åndehuller, og vi får portrætter af en samling skæve, smålurvede skæbner, der lever og lider bevidst henkastet i en flod af alkohol og illusioner.

Som sanger er Johan Olsen til at kende. Fuld af bodega-rocksvaj, der pendulerer mellem brøleabe-vildskab og følsom Larsen-indlevelse. I Retox Panic har han helt i projektets frisk tænkende ånd inddraget den ukendte sangerinde Lykke N. Andersen, der for at sige det pænt er uskolet. Amatørisk er den mindre flatterende beskrivelse.

Men hendes upolerede gør-det-selv-frasering falder fint i tråd med portrættet af de brændende eller udbrændte skæbner i ”This City Burns”.

Havde albummet holdt sit forførende niveau fra første halvdel, havde det været mesterligt.

”Ozone” er stormelodisk rock med en renskuret popklang, der eminent spiller op mod den sorte tekst om ensomhed, desperation og sympati for ting, der knækker én. En duet, der lyder åndsbeslægtet med engelske The Beautiful Souths fine miks af hverdags-hymner, humor og jukeboks-venlig pop/rock.

”Queen of Cats” forbliver i storbyens frosne landskaber, hvor en ensom cool-gænger og bar-surfer gør knæfald for kærligheden. Her falder det melodiske sollys igen ind over det blå mørke.

Ligesom i albummets tredje træffer på stribe, den rock-potente ”Sound of Steel”, der med følelser på højkant minder om Sort Sol i popperioden. Dejlige sukker-indpakkede psykoser: »I feel like a freak/a bum on the beach.«

Bulet fortolkning

Retox Panic er mere på det jævne på numre som det rastløse manifest ”This City” og den haltende ”Miss Delicious”. Og den bulede fortolkning af The Left Bankes ”Walk Away Renée” falder klangligt ved siden af det stramt styrede koncept.

Johan Olsen og Simon Beck viser ellers en gennemført sans for poppet håndværk og hensynsløs hjertelighed på ”This City Burns”, der både melodisk og indholdsmæssigt bør håndteres som stærkt brændbart materiale.